Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I det andet Digt om Helge Hundingsbane fortælles, at
Helge dræbes af Sigruns Broder und Fjgturlundi »under
Fjætter-Træet«. I Prosastykket kaldes han Dag, og det siges,
at han havde anraabt Odin (blotadi Odin) for at faa Fader
hævn og at Odin havde laant ham sit Spyd.
Præpositionen und »under« i Udtrykket und Fjgtur
lundi synes at vise, at lundr her betyder »Træ«. Fjgtur
lundr synes at være et af Digteren opfundet Stedsnavn, der
betegner et Offertræ, hvortil det Menneske, som skal ofres,
bindes ved en fjgturr, en Lænke. Ved dette Stedsnavn har
Digteren villet antyde, at Helge dræbes som et Offer til Odin.
Han gjennembores med Odins Spyd, ligesom Vikar af Starkad
gjennembores med det Spyd, Odin har laant Starkad.
Odins Forhold til Helge er analogt med Odins Forhold
til Volsungen Sigmund. Odin selv gaar med sit Spyd imod
Sigmund i dennes sidste Kamp, hvori han falder 1). Og
ifølge Eiriksmaal byder Odin i Valhal Sigmund og Sinfjotle
at gaa Kong Eirik Blocløkse imøde 2).
Jeg har i det foregaaende vist, at Forfatteren af Digt
ningen om Helges Død har, ligesom Forfatteren af det første
Helgekvad, levet i Britannien og forstaaet baade Engelsk og
Irsk. Han synes, som Udtrykket at Jordan (H. Hund. II
28) viser, at have hørt Kristendommens Fortællinger. Men
han er langt fra saa stærkt paavirket af den irske Litteratur
som det første Helgekvads Forfatter og har ikke Karakteren
af en lærd Digter 3).
Hvor meget ældre det os foreliggende Digt om Helges
Død er end første Helgekvad, kan jeg ikke nøie bestemme.
Men hvis det er rigtigt, at dets Forfatter i sit Digt har
omgjort ags. on eorban »paa Jorden« til »ved Jordan«, er
det rimeligt, at det tidligst er fra Midten af 10de Aarhundred.
!) Vols. s. Kap. 11.
2) Herved bestyrkes det, at H. Hund. II 39 udtales til Hunding i
Valhal. saaledes som Haandskrifterne har det.
3) Dette forhindrer ikke, at Digteren i Britannien har hørt Med-
delelser, som gaa tilbage til græsk-romerske Traditioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
