Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
sine Forestillinger til at sende en Hær ud for at holde
Chrodechildis tilbage. Men Forfølgerne fandt kun Bærestolen
og de Skatte, som var i den. Da Kongedatteren nærmede
sig det Sted, hvor Chlodovech var, bød hun, førend hun kom
over Grænsen, sine Følgesvende at hærje og brænde Bur
gundernes Land i tolv Miles Omkreds for derved at tåge
Hævn over Gundobad.
Sagnet om , hvorledes Chlodovech vandt Chrodechildis,
er ogsaa gjengivet i Liber historiae Francorum (ed. Krusch
p. 254— 257), som sædvanlig har været kaldt Gesta Franco
rum. Dette i Middelalderen meget udbredte, men temmelig
daarlige Product er forfattet i Neustrien 727. Sagnet, som
det her gjengives, er navnlig forandret ved et stærkt kristelig
religiøst Element, som har været det oprindelige Sagn frem
med. Men ogsaa ved de verdslige Sagntræk viser denne
Gjengivelse nogle Afvigelser fra Fredegars. Blandt disse
fremhæver jeg følgende.
Da Aurelianus forklæder sig som Tigger, lader han sine
gode Klæder igjen hos sine Staldbrødre i en Skov.
Chlodovech truer Gundobad med Krig, hvis han ikke
vil bortgifte Chrothechilclis til ham. Gundobad giver først
Afslag.
I Munken Aimoins Gjengivelse, som slutter sig til Lib.
hist. Franc, heder det, at Aurelianus, da han forklæder sig
som Tigger, befaler sine Staldbrødre at skjule sig i Skovene.
Her fortælles det ogsaa, at Chlodovech siden, efter at være
bleven gift med Crotildis, drog paa et Hærjetog ind i Bur
gundernes Land efter Anmodning af sin Gemalinde, der vilde
have Hævn for sine Frænders Drab.
Naar vi nu sammenligne de tre Sagn, det om Hjorvard,
det om Attila og det om Chlodovech, saa se vi, at paa den
ene Side de to første har flere Træk tilfælles i Modsætning
til den frankiske Fortælling (den sidstnævnte kalder jeg C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
