Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
som man sinder hos Jndianerne, til at taale de
Slag, der ved en saadan Leilighed regne ned paa
deres Hovederz en Europerer vilde staae sig daarligt
i en saadan Kamp, da han neppe længe vilde vare
istand til at udholde de frygtelige Hug og heller ikke
være beherndig nok til at føre de store, svare Strenger.
Qvinderne undlade ved en saadan Leilighed ikke
at følge Mændenes Exempel. Under skrækkelige Skrig
anfalde de hinanden med Negle og Tænder, kradse
og bide hverandre, trække hinanden hen ad Jorden i
Haarene og bare sig ufortrsdent omkring i Snavset.
Mændene røre hinanden derimod aldrig med Hænderne,
men udsagte ridderlig deres Sag med Stangernr.
Som Tillceg til disse Skildringer ville vi endnu
anføre nogle Træk, som vi uddrage af et Brev fra Dr.
Lund til det nordiske Oldskristselskab 1), og som kunne
afgive en ret passende Slutning til dette Stykke,
da de indeholde Efterretninger om et vigtigt, men
høist ufuldkomment Redskab hos endeel Jndianer-
skammer i Brasilien, nemlig deres Oxer.
Ved det første Bekjendtskab, Europteerne gjorde
med -Brasilien, var Steenoxen almindelig udbredt
blandt de Folkestammer, der beboede Kysten, Bred-
derne af de større Floder samt det indre Høitand,
hvorimod de aldeles vilde Stammer, der trak om i
Kpstkjedens Urskove, endog manglede dette ufuldkomne
Erstatningsmiddel for vore huggende og skjærende In-
strumentet. Forbindelse med Europceerne har nu sat
- l) Annaler for nordisk Oldile for læs-IV pag.159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
