- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
8

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Stentrapper og Fortøjningspæle foran Porten; halvt
østerlandske er Kirkernes gyldne Kupler og gyldne
Mosaik og Marmorfaçadernes brogede Stenindlægning.
Lys og aaben gør Canale grande sin runde, brede
Slyngning ind ude fra det friske Hav paa den anden
Side Lidoen, og langs Bredden ligger store prægtige
Købmandsgaarde: Dandoloernes og Loredanoernes
gamle romanske Palæer med to Stokværk aabne Søjlegange
i høj Rundbuestil eller Foscariernes og Doroernes
gotiske Murstensfaçader, paa hvilke Vinduernes og
Søjlehallernes Spidsbuer er gennembrudt i det fineste
Kniplingsværk af Sten. Ind mellem Husene snor snevre,
mørke Kanaler og Calli sig, og naar man fordyber sig
i dem, naa’r man ind i alle Smaafolkenes og Arbejdernes
tyste, skumle Kvarterer; derinde føres der paa Skyggesiden
et graat, sørgmodigt Sliderliv i trange Væverstuer
og Smedjer eller usunde Glasfabriker, — medens det
straaler af Lys og støjer af Larm ude over den brogede,
fornøjelige Færden paa Canale grande. Dér kommer
de lange højstævnede, mangeaarede Galejer ind fra
deres Fart i Levanten, — med brogede Vimpler og
besynderlig formede Sejl, med Orientens Varer og
orientalske eller mauriske Søfolk ombord. Og inde
langs Kajerne eller i de store Oplagshuse (fondachi)
for de forskellige Nationers Handel stables alle Stofferne
op eller de pakkes til Videreforsending; inde ved Rialto-broen,
som er overdækket af Boder, købslaas og pranges
der mellem Turbaner, Straahatte og Pelshuer paa alle
mulige Tungemaal. Men lidt til Siden for det travle
Forretningsliv, fornemt afsluttet fra Gadetrafiken, ligger
Piazzaen, Byens officielle Centrum og en Festplads

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free