- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
292

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skellige Specialister, han køber sine Varer hos; han
har ikke sin Købmand, sin Barber, sin Tørvebonde,
sin Huslæge, sin Stamkneipe, som han havde det i
Provinsbyen, og sin Tjenestepige skifter han hvert
Kvartal. Selv som den flittige Selskabsmand vil han
daglig ogsaa blot trykke Haand og føre Konversation
med en Mængde Mennesker, men han lærer, som be-
kendt, ikke derved Mennesker at kende eller lever
sammen med dem. Overalt føler han da om sig en
Luft af Ligegyldighed og Fremmedhed, — møder den
rundt om fra og udstraaler den tilbage —, og midt i
Vrimlen lever han i ensom Forholdsløshed.
Men de gamle Byer lignede provinsielle Ravne-
kroge; den forholdsvis ringe Bevægelse af Ind- og
Udvandring gjorde Forholdene snevre og stillestaaende
selv i de større Byer. Man mødte, Livet igennem, de
samme Ansigter, vidste Besked om hverandres For-
fædre flere Led tilbage; man kunde kigge over i hver-
andres Gryder, og kunde daglig gaa et Par Gange hen
at se selv til sine fjernest boende Bekendte, — og
Livets Tempo gav En saa rigelig Tid dertil —; man
handlede selv med sin Købmand, gik paa Torvet og
spurgte Dagens Nyt og fulgte sin Barber til Jorden.
Saa overvaaget af Øjne, saa bundet af Forhold og
Hensyn var den Enkelte, at han stundom kunde føle
det, som skulde han kvæles, men saa lunt og hygge-
ligt syntes dog den hele Familierede ham, at han
vantrivedes, naar han kom ud af den. Dantes Storhed
kunde først løfte sig til Flugt, da den hjemlige Rede
havde kastet ham ud, men det var ogsaa denne tunge
Skæbne, der gjorde ham til en Fremmed paa Jorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free