- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
294

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bestemmes ved hans Bysbørns, og enhver føler, at det
gælder hans eget Hus, naar det brænder hos Naboen,
og at de huslige Malører, der arriverer Genboen, en
skønne Dag ogsaa kan overgaa ham selv. Disse prak-
tiske og positive Folk har da et almindeligt Behov for
at faa deres Skat af Livserfaring stadig forøget. Hver
ny Anekdote om Kvindens Træskhed og Munkenes
Skinhellighed, om de Voksnæser, der drejes de dumme,
de Fiffigheder, der lykkes de snedige, og om Livets
besynderlige Træf — de gør alle Borgeren forsigtigere,
mere durkdreven, og mere paa sin Post overfor Livet.
Den psykologiske Erfaring og Interesse vokser og næres
saaledes stadig.
Et socialt Medfølelseselement er endelig ogsaa livlig
paafærde i Bysladderen. Ganske vist oftest i den
meget oprindelige Form for Sympati, som man har
kaldet »malevolent sympathy«. Den ondskabsfulde
Glæde ved andres Smerte og det misundelige Ubehag
ved andres Lykke er et kulturelt Fremskridt fra den
følesløse Selviskhed, der er ganske ligegyldig overfor,
hvad der foregaar i andres Liv. Den ondskabsfulde
føler meget levende de andres Følelser med, hans Fan-
tasi forespeiler ham yderst tydeligt deres Lykke og
Ulykke; men han vender uafbrudt tilbage til sig selv
og pines ved, at de andres Lykke ikke er hans egen,
eller lykønsker sig til, at de andres Genvordigheder
ikke vedrører ham selv. Saaledes volder hans uvil-
kaarlige Medindlevelse i de andres Glæde ham kun
stadig ny Pine, og omvendt de andres Ulykker ham
en raffineret Glæde. Og derfor søger Sladdren ganske
af sig selv fortrinsvis til Skyggesiderne i Næstens Liv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free