Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da jeg kom ind til min Fader, sad han
sammensunken i Lænestolen og med lukkede Øjne. Hans
magre, udtærede Ansigt, der havde et blaaligt Skjær
paa de afbarberede Steder, udtrykte som altid den
største Resignation og Gudhengivenhed. Han svarede
ikke, da jeg sagde Goddag til ham, men hviskede i
en forbitret Tone:
«Hvis min dyrebare Hustru, din afdøde Moder,
havde levet endnu, vilde din Opførsel og hele din
Vandel have været hende en Kilde til stadig Kummer,
og jeg betragter det derfor nu kun som et Bevis paa
Guds naadige Forsyn, at hun saa tidligt er vandret
heden. — Sig mig engang, Ulykkelige,» vedblev han
og lukkede pludselig Øjnene op, «hvad vil du egentlig
have, at jeg skal stille op med dig?»
Tidligere, medens jeg endnu var yngre, vidste
mine Paarørende altid, hvad de vilde have gjort ud
af mig: nogle holdt paa, at jeg burde indtræde i
Hæren som Officersaspirant, andre mente, at mit rette
Kald var en Farmaceuts, og atter andre, at jeg burde
uddanne mig til Telegrafist; men nu, da jeg var bleven
25 Aar og havde prøvet disse Livsstillinger og
adskillige til, var de alle enige om, at Fremtiden slet
intet mere havde at byde mig, og de rystede kun paa
Hovedet eller sukkede, naar Talen drejede sig om,
hvilken ny Bane jeg burde slaa ind paa.
«Hvad tænker du egentlig paa?» vedblev min
Fader. «Alle andre unge Mænd i din Alder har
allerede en smuk og anset Stilling, og du gaar endnu
omkring som en Proletar, som en Tigger, der ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
