Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
tschekhof :
sket, kan jeg ikke vende tilbage til Fader, og du véd
ikke, hvor denne Tanke gjør mig lykkelig!»
Hun lagde sig strax hen paa Sengen. Hendes
Øjne vare fulde af Taarer, men hendes Ansigt havde
et næsten forklaret Udtryk, og da hun havde ligget
lidt, faldt hun i en dyb og rolig Slummer. En Søvn,
som den hun nu fik, havde hun sikkert ikke prøvet
i lange Tider.
Vi begyndte altsaa nu i Forening paa et nyt Liv.
Kleopatra var i jævnt godt Humør og forsikrede, at
hun befandt sig vel. Naar hun ikke syede, hjalp hun
Anna Karpovna med at låve Maden, men hvad hun
saa tog sig for, talte hun altid om sin Vladimir, om
hans udmærkede Forstand, hans udsøgte Manerer, hans
Hjærtensgodhed og hans ualmindelige Lærdom, og jeg
gik stadig ind derpaa, skjønt jeg sandt at sige havde
faaet mer end nok af Doktor Blagovo. Hun var
opfyldt af Tanken om at arbejde og skaffe sig en
selvstændig Stilling og holdt paa, at hun vilde søge
Uddannelse som Lærerinde eller som Sygeplejerske. Hun
talte allerede med Kjærlighed om sit lille ufødte Barn
og udbredte sig om, hvorledes hun vilde opdrage det;
og da Vladimir Blagovo i hendes Øjne var det ædleste
og bedste Menneske paa Jorden, gik alle hendes Planer
kun ud paa at tildanne dette Barn i samme Mønster
som Faderen.
Hendes Drømme om Fremtiden smittede ogsaa
mig. Jeg læste ikke mere om Aftenen som i gamle
Dage, men gik op og ned ad Gulvet og gav mine
Tanker frit Løb. Og naar Kleopatra havde snakket i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
