Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Du kom som regn til den smægtende vaar!
Først blygt som en stille og hjærtemild regn —
gaver og raad til den enkelte egn —
saa kundskapens, planernes skapende regn
over det hele! Nu landet har hegn
mot uaarets magt — i den rikere jord,
den klokere lijærne, det lysende ord.
I det, som gav fart ifra da og til nu,
mange har del, men den storste har du!
Saa kommer den Dag i November 1909, da han
forlader Aulestad.
Han tror ikke, at det er sidste Gang, for han er
fuld af Haab: dernede i Syden skal han atter blive
karsk, vende tilbage næste Vaar og finde Hvile i
det Land, som han elsker.
Det har dog været en tung Dag, da han korte
ned gennem Birkealléen, der har drysset sine sidste
Blade over ham og hviskende bedt ham blive . . .
og fra Fossen og Elverdybet har Nøkkens Rost lydt
efter ham: „Bliv, bliv herhjemme!"
Men Bjørnson vil af Sted.
Og hans Vilje tør ingen modstaa ... det er jo
den, der har baaret ham saa højt . . . den, der har
hejst det rene, norske Flag paa Akershus, saa det
ses over hele Verden.
Nu er han i Paris.
Men en Dag meldes det over Landene, at han
er en døende Mand.
Da ved hans nærmeste, at det er hans sidste
Fødselsdag, der fejres i December 1909.
— Vi naar ind i 1910.
Og til Trods for alle Læger synes Kæmpen fra
Aulestad at faa Bugt med Døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
