Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
«Opdragelse for alle folkets børn.....Alle religionsøvelsers
forbund. Almindelig broderenighed». Og bakefter mødre
og barn fulgte prester av forskjellige kirkesamfund, «haand
i haand med hinanden». — Det var jo, som om Henrik
Wergelands drømme var blit til levende virkelighet. Hi«
storien blev til poesi. Og kort efter læste man Lamartines
manifest, som forkyndte, at «idag er revolutionen gjort for
folket og ved folket». Republikken.... «forkynder sig som
aandig og hjertelig bundsforvandt med alle rettigheder og
alle fremskridt.. . Forbund og broderskab med alle folk»
— De store følelsers tid var vendt tilbake. Hvad vilde ikke
dette bli for en vaar! Hvilken opvaagnen for alle markens
blomster, for en jubel og sang i de befriede bække! Men
netop dette aar fandt skolens bestyrer paa, at skolegut«
terne ikke skulde ha fri den 17de mai,1 endskjønt det var
selve den norske frihets fødselsdag, den av Wergeland og
hans samtid tilkjæmpede festdag! Allerede før dette blev
bekjendt, fik man vite, at byens borgere av hensyn til, at
det danske frændefolk var stedt i den første slesvigske
krig, og at der var dyrtid og nød hjemme, ikke vilde feire
dagen med nogen offentlig fest. Da var det, at Bjørnson og
Lindseth fik et flammende oprop indrykket i byens avis, saa«
vidt tidlig, at borgerne endnu kunde ha tid til at omvende sig:
«Frihedens tale til moldenserne» (forlangt
indrykket), — saa lyder overskriften. I denne artikel er det
ikke de to gutter, men selve friheten, som taler, med magt
og myndighet. Gudinden har indblæst dem, hvad de skal
skrive. Artikkelen begynder og ender saaledes:
«I denne tid har man erkjendt og dyrket mig, i denne
tid har jeg slaat bo i enhvers bryst; næsten alle i Europa
have vaagnet af sin dvale, grebet til sverd, og havende
mit navn paa læberne har de stormet frem, angrebet, ned«
kastet, taat tronerne til at vakle, tyrannerne til at bæve,
scepteret i deres før saa mægtige hænder til at skjælve.
Despoten er bleven nødt til at indvilge og give efter, til
at bygge templer til min ære og opreise mit billede —
konstitutionen — i samme. Ikke længere sover man, ikke
længere er jeg uerkjendt. Mit glødende navn — «frihed»
— svæver paa alle læber, troner paa alle pander, ulmer i
alle bryst.»........ «Men nu, nu naar alle folk afkaster des«
potiets feige aag, skal nu nordmanden glemme mig? Nei,
nei!.....Lader man ikke kunne anvende paa eder:
1 Ifølge meddelelse fra dr. Lindseth.
5 — Collin: Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
