Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164-
mantik i ordets videste forstand), repræsentert av malere
som Dahl, Fearnley og Gude eller av digtere som Werge»
land og Welhaven, maa for fuldt ut at forstaaes betragtes
som et komplement eller et utfyldende motstykke til den
nye utnyttelse av Norges natur ad den praktisk»økonomiske
vei. Den ny»norske kulturblomstring falder saa nogenlunde
i to perioder, som er mest utpræget i den ny»norske digt»
nings historie: først naturdigtningens og derpaa, fra 50»
aarene av, menneskeskildringens blomstring. Først et nyt
«landnaam» eller en ny erobring av Norges natur. Senere
kom turen mere og mere til Norges ubrukte menneske»
kræfter. Samtidig med at det «praktiske» livs mænd og
kvinder søkte at vinde hjælp av naturens stoffer og kræfter
paa sin haandgripelige, «materielle» maate, trængte kunst
og videnskap frem paa den anden fløi og utvandt livs»
rigdom av naturen i form av billeder og begreper.
Betegnende for Wergelandstiden er fra et kulturhistorisk
synspunkt ikke saa meget motsætningen mellem Wergeland
og Welhaven (de konkurrerte paa den samme fløi) som
motsætningen mellem Wergeland og Schweigaard.
Det er, saavidt vites, Bjørnson, som først har betegnet
disse to som 1830» og 1840*aarenes fløimænd eller «mot»
satte poler» (i en artikel i «Norsk Folkeblad» i 1870).
Vinje uttalte det samme litt senere i sit blad «Dølen».
Schweigaard, som begyndte sin virksomhet i den nor»
ske naturdigtnings tidsalder, vedblev at leve og virke langt
ind i den nye norske menneske»fremstillings tid. Han
hører ogsaa naturlig til begge tider. Hans store verk er
ikke alene hans befordring av den nye praktiske utnyttelse
av naturkræfterne, men samtidig ogsaa av en ny frigjørelse
og utnyttelse av menneskekræfterne. De to ting hørte
sammen. Næringsfriheten og frihandelen, den nye veibyg»
ning og bruk av dampkraft samt arbeidet for en større
retssikkerhet og for nøkterhetssaken, — alt dette, som
fremmet og lettet tilgodegjørelsen av menneskelig arbeids»
kraft, var ogsaa en betingelse for en sterk utnyttelse av
naturens kræfter.
Anton Martin Schweigaard og Fredrik Stang (fra 1845
indredepartementets chef) indtar en fremragende plads i
vor historie, ikke mindst som lederne av den store
økonomiske revolution, hvorved Norge gik over til det nye
engelske system. Schweigaard og Stang, tillikemed Ole
Jacob Broch og T. Aschehoug, var de videnskapsmænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
