Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194-
«Vi beklager den mand, som nu atter skulde gjøre sine
læreaar hos os. Det var ikke ham, vi mente: vi ønsker
ham alt held, kun ikke at vi er hans prøveklut . . . .
«Han som har gjestet, er ogsaa fæstet,» det visste vi meget
godt. Vi visste, at dersom han gjestet uforstyrret, saa
fæstet de ham ogsaa uforstyrret, baade ham og hans kone.
Vi visste, at der skal komme flere efter, altid flere.....
Og da nu nationalitetsfølelsen i dette tilfælde ser sig ind«
skrænket til et eneste sprog, en eneste lyd, saa bruker
man denne .....
«Vor kjære Henr. Wergeland skulde ha set op igjen en
aften som itirsdags; han vilde moret sig kostelig i denne
hylende pipestorm, som tok og rystet i de gamle for*
domme .... Dengang var han i minoritet .... Nu vilde
han være i pluraliteten, en stor og myndig pluralitet; det
er maaske gaat litt fortere, end han tænkte.»
Vi ser, at Bjørnson allerede dengang, altsaa før stu»
dentertoget til Upsala, var «skandinavist» eller en ven av
tanken om et forbund mellem de tre nordiske folk. Men
han vil, at det skal være et forbund mellem tre fuldt ut«
viklede «statsindivider». Først maa det norske folk «fuld»
stændig bli en nation», det maa gjennemgaa en «selvutvik»
ling», som allerede er i fuld gang. Først derefter kan det
ha noget værdifuldt at gi de to andre medlemmer av et
forbund.
Saa klart og bestemt hadde Bjørnson allerede dengang
tat sit standpunkt. Han anvender uvilkaarlig det kunst»
neriske syn paa den nordiske forbundstanke. Han elsker
livsformernes forskjellighet. Jo mere de enkelte grener av
en stamme (det gjælder ogsaa en folkestamme) faar vokse
frit ut til hver sin side, desto større er deres samlede evne
til at opsuge sollys og luft; desto videre strækker de sine
røtter. Jo mere mangeartet stemmerne er i et kor, desto
rikere, om ogsaa vanskeligere, er harmonien.
I en senere artikel, «til nogen danske og sven»
ske blad», henter han hjælp fra folke»visdommen og an»
fører som motto et norsk ordsprog av Ivar Aasens netop
utgivne samling: «Elska din granne; men latgrindi
standa.» Overfor haanlige eller overlegne uttalelser om
den norske teaterstrid i danske og endog svenske blade
(det danske «Dagbladet» dannet en hæderlig undtagelse)
beder han om, at broderfolkene ikke maa se med ringeagt
paa den norske kamp for en national scene. Teaterstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
