Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214-
av ham. Og her, som i «De nygifte», er der en anden
ung dame, som bidrager til, at mand og hustru forsones,
om end maaten er vidt forskjellig. Men i «Mellem sla*
gene» har Bjørnson hos den unge egtemand indsat noget
av sin egen virksomhetstrang og gjort ham vidt forskjellig
fra den blaserte verdensmand hos Musset.
Ogsaa i en anden berømt nyfransk komedie, som Bjørn«
son hadde anmeldt med beundring i begyndelsen av 1855
(altsaa før han reiste hjem til Søgne for at skrive «De ny«
gifte»), «Hr. Poiriers svigersøn», av Emile Augier
og Jules Sandeau, er det dramatiske hovedmotiv en strid
mellem den unge egtemand og hustruens far, hvad der
fører til en strid mellem mand og hustru. Bjørnson beun«
dret det nyfranske lystspil, og der kan neppe være tvil
om, at han i sit første utkast til «De nygifte» vilde kap«
pes med Musset og med Scribes efterfølgere ved hjælp av
et lystspilmotiv, som han hadde fundet i norsk virkelighet,
og med norske menneskeskikkelser fra nutiden. Han vilde
paa en maate omplante den franske nutids«komedie, særlig
den, som handlet om familielivets problemer, paa norsk
grund og derved avløse de danske vaudeviller. Men han
kjendte endnu for litet til den moderne kulturverden, som
han vilde fremstille, hvorimot han i aarevis hadde levet
sig inderlig og naivt ind i sagatiden. Hans første familie«
drama blev derfor et sagastykke og endnu mere
forskjelllig fra de franske stykker end «De nygifte».
Bjørnson har selv fortalt, at han fandt ett av motiverne
til «Mellem slagene», nemlig tausheten, som «dræper mere
end ord», i en fortælling av Emile Souvestre. Sandsynlig«
vis vaktes han derved til bevissthet om sine egne barn«
domsindtryk av norske bønders, og ikke mindst hans egen
fars, sky for at uttrykke sine følelser. I dette stykke kunde
norsk sjæleliv kappes i dramatisk spænding med det fran«
ske, eller vel saa det. Og netop dette træk av faamælthet
og sky for at vise sine følelser var fælles for sagatidens
mennesker og de norske nutidsbønder. Gjennem dette
sjælelige træk og det dertil svarende ordknappe replik«
skifte kunde Bjørnson allerede i sit første skuespil paa een
gang belyse menneskenaturen i Norges fortid og nutid.
Han hadde med ett slag fundet en form for et egte norsk
karakterskuespil og en norsk replikføring. Baade i indtræn«
gende psykologi og i evne til at la den dramatiske spæn«
ding utvikle sig av selve karaktererne hadde han indhen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
