Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
og sit usynlige følge i anden klasses kahyt, — dyrere
hadde han ikke raad til at reise. To nye grupper av men*
neskeskikkelser bragte han med sig tilbake, og dermed en
ny evne til at utvinde billed*kraft av gammel og ny tid.
Hans fantasi behersket fra nu av paa en gang to vidt
adskilte riker, — kunde eksperimentere med menneske»
kræfter under de forskjelligste vilkaar. Sine fantasibørn
kunde han nu utsende i to retninger og prøve motsatte
hovedveie for den høitspændte livstrang: en vildere og
voldsommere vei, som ved første øiekast syntes mere poe*
tisk, og en langsommere og jevnere, som svarte mere til
den maate, hvorpaa alt levende vokser.
I Kjøbenhavn, dengang Nordens ledende teaterby,
hadde han foreløbig lagt den paabegyndte fortælling («En
munter mand») tilside og i dramaet om «Halte*Hulda»
søkt at kappes med de største: med Oehlenschlæger og
endog med Shakespeare. Endnu saa sent som den 13. mars
1857 skriver han fra hötel Phønix til Paul Botten-Hansen:
«Da jeg nu i den grad er blit kjærlig mottat av Heiberg,
Hoedt (skuespilleren), Goldschmidt og alt av kritik her*
nede, at jeg næsten er skamfuld (og der skal meget til),
saa skriver jeg nu lutter dramer, og vil intet andet gjøre,
saalænge jeg lever. Skitser, fortællinger o.s.v. vel ogsaa . . .»
Han drømte øiensynlig om at selve fru Johanne Luise
Heiberg engang om ikke altfor længe skulde spille i hans
stykker. Imidlertid hadde ved siden av Halte-Hulda en
kvindeskikkelse fra nutiden uvilkaarlig dukket op for hans
syn: Synnøve, et mere levende sidestykke til Huldas
medbeilerinde Svanhilde. Men det fremgaar av det nævnte
brev, at han først ut paa vaaren kan ha begyndt paa ut*
formningen av fortællingen om Thorbjørn og Synnøve.
I løpet av mai, juni og juli var det dog disse to skik*
keiser og deres omgivelser som tok luven fra sagaens men*
nesker. Det tilsynelatende langt mindre anselige emne —
personer og hændelser i en liten norsk bygd i nutiden,
hvormed han hadde mindre haab om at gjøre lykke hos
Kjøbenhavns kræsne publikum — viste sig for øieblikket
at gi hans evner en større anledning. Paavirkning fra
kunsthistorikeren Niels L. A. Høyens sjælfulde fore*
læsninger kan muligens ha hjulpet ham til ikke at forsmaa
de «mindre emner, stort behandlet», som Bjørnson selv
senere uttrykte sig. Visst er det at efter hjemkomsten til
Norge var det Halte*Hulda, som maatte vente, indtil ver*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
