Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
og venter. Jeg ser godt at jeg vil ha al min kraft behov
for at holde mig til det, da det kræver ro, ro, — og alle
trækker i mig. Men Gud, hvor jeg skal snyte dem alle»
sammen! Om tre uker herfra!» . . .
* s s
Gjennem tre naturindtryk fra sommeren 1857, hvorom
Bjørnson mundtlig har fortalt, faar vi et indblik i hans
følelser paa hjemreisen og et glimt av hvorledes han uvil«
kaarlig knyttet naturen sammen med menneskelivet. Det
ene var et indtryk av havet, det andet av Norges kyst og
det tredje av Norges indland. Alle tre har sat uforglemme«
lige spor i hans digtning:
1. Den første spire til det storslagne digt om Havet,
som blev skrevet færdig i 1860 som en del av Arnljot Gel«
lines epos, var et indtryk, Bjørnson fik paa hjemreisen fra
Kjøbenhavn, mens han om natten laa i sin køie og lyttet til
«havshjertets suk, naar det drager aande —
og bølgens smaargang mot bjælkelaget,
det stille tidsfordriv i dets tungsind.»
Havet, som især av Byron var blit besunget som det frie,
det aldrig betvungne, og som for flere av de store roman«
tiske digtere hadde været natur»frihetens symbol, blev for
Bjørnson til en syk og tungsindig kjæmpe, i evig uro,
altid paa vandring, altid længtende uten at naa frem.
«Med vegt af fjeldtunge taagebanker
det vandrer evig sig selv imøde.
Skjønt himlen daler og landet kalder,
det har ei hvile og ei det viger.
I sommernatten, i vinterstormen
Det vælter klagende samme længsel.
Samtidig med at han ikke uten velbehag følte sig i havets
vold og sig selv som den svake, grepes han dog ogsaa
av medlidenhet med disse jutulagtige, hjælpeløse kræfter,
som ikke kan raade sig selv. Havet blev til en tragisk
skikkelse, i slegt med den gamle hevn»tids vilde, drifts»
bundne naturer, som Halte«Hulda og Eyolf Finsson. Det
var utvilsomt gjennem en lignende tankeforbindelse, at
dette indtryk av havet senere blev indsat i Arnljot Gel«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
