Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
trofaste utholdenhets epos, — det var dette, som allerede
nu dæmret for Bjørnson i et naturbillede. At dette ind»
tryk kom til at forbinde sig med Arne Kampens livshistorie,
er ikke vanskelig at forstaa. Det var Arne Kampens
slegtsfsaga at falde overende og reise sig paany. Saadan
var det gaat saa mangen enkelt slegt. Saadan var det
gaat det norske folk nedigjennem tiderne. Og likedan
med selve skogen, den levende og voksende natur. Det
maa pludselig ha staat for Bjørnson, som om der var et
stiltiende forbund mellem alt levende paa Norges grund,
— som om folket og trærne i mange hundreder av aar
hadde kjæmpet en fælles kamp. Samme langsomme, næsten
umerkelige fremgang og vekst. Samme evne til gjenreis*
ning efter tilbakegang og fald. Evnen til selvfornyelse
og vekst gjennem hindringer, dette var det episke ved den
norske bondes liv, selv i den uberømmelige «mellemalder»,
som Wergeland i sin ungdom hadde villet kaste væk.1
Av særlig interesse er motsætningen mellem de to
naturindtryk: av havet og de voksende trær. Det ene
indtryk knyttet sig uvilkaarlig sammen med et menne»
skebillede fra den gamle krigstid; det andet blev i even«
tyrets fantastiske form reist op som en letbygget og luftig,
altid grønt»smykket forhal til fortællingerne om det nye
Norges freds»kultur. At begge disse naturindtryk, hvorav
det første hadde en tragisk farve og det andet blev isprængt
med humor, oprindelig stammer fra det aar, hvori baade
«Synnøve» og «Halte»Hulda» blev til, — intet viser bedre,
hvorledes natur»indtrykkene føiet sig frivillig ind som
bakgrund for de nye menneskebilleder.
Selve opbygningen av Thjorbjørns og Synnøves saga
hænger inderlig sammen med naturindtryk fra Bjørnsons
barndom, som tidligere omtalt Motsætningen mellem det
barske og det blide i Norges natur — Granlien med det
høie fjeld over sig og Solbakken over paa den lyse og
milde side av dalen — svarer til den dramatiske motsæt»
ning mellem de to slegter, hvis skjæbner skulde møtes.
Allerede Wergeland og Welhaven hadde set denne
motsætning mellem det saa at si mandige og kvindelige
i Norges natur.
1 Bjørnson har ikke selv reflektert over, at disse tre indtryk
tilhørte den samme sommer 1857. Han har meddelt mig dem hvert
for sig ved tre forskjellige leiligheter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
