Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
at Bjørnsons nye fortællekunst hadde sin rot i den endnu
levende bygdefortælling, saaledes som han hadde hørt den
i Romsdalen under sin opvekst. Asbjørnsen og Moe hadde
ganske vist banet veien gjennem sin mesterlige omsætning
av bygdernes eventyrstil. Og Bjørnson lærte utvilsomt
særdeles meget av dem. Men hvad der hos dem i væsent«
lig grad var en kunstfuld oversættelse, bunden til et be»
stemt arvet og opbevaret indhold, blev hos Bjørnson til
fritskapende fortællekunst. Den traditionsbundne stil blev
helt og fuldt frigjort ved at vokse frem sammen med nye
menneskeskikkelser, som deres naturlige, selvskapte sprog«
form. Bjørnson begyndte for en stor del fra nyt av, han
øste av den samme levende grundkilde som de to store
eventyrfortællere. Den hjemlige sang og klang i den roms»
dalske bygdefortælling la han som gut uvilkaarlig ind i
sagastilen hos Snorre. Indtryk av gammel« og ny«norsk
fortællekunst smeltet sammen og blev det faste grundlag
for den urokkelige stiUtryghet i Bjørnsons fortællinger.
Allerede i «Synnøve» har stilen en fasthet, som om den
var fremgaat av en lang tradition. Dette var ogsaa til en
viss grad tilfældet. En slik stil blir aldrig til uten gjen«
nem mangfoldige slegters arbeide.
II.
Det var ved pinsetider Bjørnson kom hjem fra Kjø«
benhavn med en stor del av «Synnøve» og to akter av
«Halte<Hulda» og planen til endnu et par dramaer samt
til «En glad gut» og «Ørneredet», efter hvad hans første
biograf, Clemens Petersen, fortæller. Straks han kom hjem,
heiste han sit flag paa «Illustreret folkeblad», hvorav han
fra nu av stod som navngiven redaktør, og begyndte at
trykke «Synnøve». Det første kapitel stod at læse den
13de juni, og samme dag gjenoptok Bjørnson sin kritiske
virksomhet i «Morgenbladet», med en anmeldelse av
Wiehes aftenunderholdning, hvor han for første gang fik
se Johannes Brun og hustru paa scenen. Bjørnson antyder,
at Brun endnu blot var en stor naturbegavelse. Scene«
rutine hadde han vistnok, foruten inspiration. Men «stu«
dium kjender han endnu ikke stort til» ... — «Synnøve»
blev skrevet helt færdig i løpet av juli. Da slutnings«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
