Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
«Borgaard (den danske direktør for Chr.a teater) og
jeg er nu de bedste venner, og det vil visselig vare, saa«
længe jeg lar ham være i fred. Nu gavner jeg maaske
det hele bedre ved at gjøre noget selv end ved at skjælde
ut et par folk mere eller mindre .... Rose en og anden
vil jeg derimot; det er den smukkeste anvendelse jeg kan
gjøre av den tillid, som jeg (forunderlig nok, det vet
Gud!) har heroppe.»
Det er øiensynlig at en del av Kristianias ledende folk
(og end mere smaafolk) var blit glade i ham efter at ha
læst «Synnøve». Og det, vel at merke, før nogen dansk
rosende anmeldelse var blit avtrykt i en norsk avis. Han
vil ha Clemens Petersen til at komme paa besøk. «Her er
sande karakterer at omgaaes til høire og venstre, saare
begavede mænd, megen kunstsans; naar man som jeg nu
har gjort, anstrenger sig en smule for at faa pianofortet
stemt. Mine kamerater er nu i akkord.» Han nævner
atter sine venner, hvoriblandt Ibsen og Vinje, Botten«
Hansen og Johannes Brun og de gamle kamerater. «Det
gaar virkelig an at leve blandt disse folk .... Der er ild
i dem som brænder selvtændt.»
I november, da han er kommet tilbake fra Søgne,
med den fuldførte «Halte»Hulda», skriver han: «Idel glæde
og lykke, alle saakaldte fiender (hvis tilstedeværelse jeg
forresten aldrig har følt) er som blæste væk, bare lykønsk«
ninger og tak.» Han «maa op i visitter og kaffeselskaper»,
«morer mig en stund, og saa længes jeg hit til arbeidet
igjen.»
«At lykke var saa deilig, visste jeg ikke. Jeg var dum
nok til at tro at den var en rus. Nei, — min ven, den
er en stille samtale med sig selv, en som Gud hører paa.
Den er længsel til arbeide, ingen kort, forfængelig bru«
sende, nei beskeden og frugtbar. Den er sikkerhet i hvad
man gjør; den er skarpsyn ogsaa utad, — man tar i til«
sidesættelse feil av mennesker og forhold .... Den er
kort og godt: vekst, men en stille og i det smaa. Den
er fred: før puffet man; men nu puffer man ikke mere
Den er ensomhet, og jeg trodde den var samliv! — Den
er taknemlighet.»
Da denne hymne til lykken blev skrevet, var første
oplag av «Synnøve» utsolgt og andet i vente. Clemens
Petersens kritik hadde staat i «Morgenbladet» og var læst
av hele byen. «Mellem slagene» var opført paa Christi«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
