Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
gut», — det er Bjørnson selv i denne del av hans liv.
Eller rettere: det er en skikkelse, som han netop nu
hadde bruk for, og som han uvilkaarlig mante frem av
de lyseste indtryk av bondefolkets natur, til hjælp i kam«
pen mot bedsteborgerne i Bergen. Ogsaa gjennem maske«
ballet kaldte han paa en maate bondefolket med deres
muntreste skikke til hjælp. Og paa denne store maske«
rade, som for fuldt hus holdtes mot slutningen av februar
1858 i teatret, lyktes det virkelig at forvandle bekym«
rede borgere til glade gjester ved et bondebryllup i
Hardanger. Det gik saa godt, at maskeraden blev gjentat
det næste aar.
Øivind«skikkelsen i «En glad gut», hvortil den første
spire var lagt under Bjørnsons første lykkelige gjennem«
brud i Kjøbenhavn, vokste dog først frem til fuld klarhet
mot slutningen av hans ophold i Bergen, da hans virk«
somhet ved teatret mere og mere blev hemmet av en stor
del av borgernes likegyldighet for teatret, — som en følge
av tidernes tryk; til en begyndelse ogsaa ved indre teater«
strid. En anden og ældre skikkelse trængte sig foreløbig
frem i forgrunden, Ame i «En munter mand», som blev
omarbeidet til en ny fortælling væsentlig i løpet av som«
meren 1858. Det kan ved første øiekast forundre, at
Bjørnson gjenoptok digtningen om Arne og længselen ut
over de høie fjelde i det livlige Bergen, hvorom han
senere under sangerfesten i 1863 i et storstilet digt
skrev den følgende strofe:
«Høi og liflig som
solskinsdagen kom
stundom af din regn og vindforrevne taake,
steg med store mænd
eller daad igjen
du, naar der var mørkest i vort land.»
Men ved at hensætte sig til tidsforholdene i Bergen
mot slutningen av 1850«aarene, under det store økonomiske
tilbakeslag efter de dristige og sangvinske spekulationer
under Krimkrigen, vil man forstaa, at netop i denne tid
kan ofte Bergens skyhimmel ha sænket sig trykkende lavt
og de berømte «syv fjelde» fortonet sig som en stængende
mur. Her og i den endda mere fjeldomsluttede Eikisdal
i Romsdalen kunde den nye fortelling om Arne og sangen
«Over de høie fjelde» vokse frem, foreløbig til fortræng«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
