- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnson. Hans Barndom og Ungdom / Anden, gennemsete og forøkede Utgave Anden Del 1923 /
104

(1907) [MARC] Author: Christen Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104

tragedien lykkes i Norge, maatte man ikke længer holde
fast ved den gamle høirøstede deklamation, som den
danske skueplads hadde arvet fra den tyske. Bjørnson
antyder at selv de bedste norske skuespillere i Kristiania
ikke kan fri sig ut fra den danske tradition, saalænge de
danske skuespillere angir tonen fra hovedscenen paa
Bankpladsen. «Derfor maa det norske skuespil utgaa
herfra [fra Bergen], hvor norske skuespillere uforstyrret
kan lytte til sit eget tonefald og bygge op «en norsk
patos«bygning».» Især denne sidste orddannelse synes
at ha opegget og moret Kristiania»kritiken. «Bjørnson
har i Bergen opfundet en ny norsk patos*bygning!»
Av Morgenbladets teateranmeldelse den 3dje april 1859
kan vi se at Henrik Ibsen traf Kristiania*opinionen paa
kornet ved i en fart at lokalisere en dansk vaudeville
som Erik Bøgh hadde omsyd efter en fransk original:
«Alle mulige roller». I denne lille farce gjorde
den bergens=fødte skuespillerinde madame Hundevadt
stor lykke, især ved gjønende hentydninger til den nye
norske deklamation paa Bergens teater. I det av Ibsen
tillempede og iscenesatte skuespil har heltinden, som er
skuespillerinde, netop forlatt Bergen, fordi hendes engage»
ment er utløpet, og fordi hun desuten ikke kan finde sig
i, at man derhenne i Bergen «herefter ikke skal spille
andet end Goethe, Shakespeare og Sophokles». For at
faa ansættelse ved en reisende trup i hovedstaden optræ»
der hun for direktøren i alle mulige forklædninger, blandt
andet som en middelaldrende svensk dame, «fru von
Lejonsugga», som fortæller at hun hadde gjort revolution
«inom svenska theaterens historia» ved at opfinde en
ganske ny patos»bygning — hvorpaa hun gir en løierlig
prøve. «Deklamationen led i høi grad — skriver «Mor»
genbladet»s anmelder — av ekstravaganse og unaturlig
svulst, og vi vil derfor ikke tro — fortsætter anmelderen
spidst —, at den nye patos»bygning i Bergen har noget
tilfælles med den.»

Av en notis i «Bergensposten» for 8de april 1859 ser
vi at Bjørnson tok sig meget nær av dette personlige
angrep fra Ibsens side og ansaa det for overraskende, at
den ene av de to forkjæmpere for norsk scenekunst
latterliggjorde den anden midt under kampen mellem
norsk og dansk teater i Norge. Bjørnsons notis lyder
saa: «Sidste post trå Kristiania bærer beretning om at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:26:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ccbjornson/2-1923/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free