Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Bjørnsons løsning er nær beslegtet med Carlyles episke
syn paa nutidens arbeidsliv i «Før og nu» («Pasf and pre*
sent»), et av det nittende aarhundredes dypeste verker.
Fortællingen om Arne er den eneste av Bjørnsons for«
tællinger, som blev trykt i to forskjellige bearbeidelser,
nemlig som flygtig skrevet utkast («En munter mand») og
som fuldført fortælling. Vi har her en sjelden anledning
til at studere et genialt digterverks gradvise vekst. Helten
i fortællingen er ikke alene vokset i livsfylde, — han har
i visse stykker forandret karakter. Fra først av en rekon«
struktion av den romsdalske bygde«ironiker Einar Veitens
barndom, saaledes som Bjørnson saa hans karakterutvik«
ling i et nyt lys gjennem sammenligning med hovedstadens
unge «heiniserende» ironikere, som Vinje og Botten-Hansen,
— dette var det første billede av Arne: «En munter mand»,
i hvis skjemt der var en understrøm av sorg, og hvis ord
klang som toner fra et dobbelt sæt av strenge.
Mellem de to bearbeidelser ligger ikke alene Bjørnsons
nye kjærlighets«lykke, som gav fortællingen en ny lyrisk
inderlighet og sødme, og hans egen oplevelse i Bergen av
længselen ut over de høie fjelde. Ogsaa nye naturindtryk
og nye indtryk fra bøker ligger imellem. Emnet er vok»
set ved at nære sig av alt, hvad Bjørnson hadde oplevet
i mellemtiden. Arne«skikkelsen, kan man si, hadde vokset
gjennem Bjørnsons egen vekst og laant træk av hans egen
natur. Under hjemreisen til Søgne sommeren 1857 hadde
han, som før nævnt, ved den gamle landevei fra Kristian«
sand set lyng og busker og trær klatre opfor et bråt bak«
kehæld eller et elvestup, som mindet om Kampestupet,
og gjennem dette nye naturbillede saa han fra nu av Arnes
slegt«saga som en forkortning av det norske folks historie:
fra opstigning til fald og fra fald til ny opstigning. For«
tællingen om Arne blev fra nu av et stykke norgeshistorie
i miniatur. I denne henseende — ved at aapne et dypt
historisk perspektiv — betegner «Arne» et fremskridt end«
og fra «Synnøve», en videreutvikling av Bjørnsons for«
tællende kunst. Ogsaa i «Synnøve» var der kamp mot
slegts«skjæbne og seier over truende arv; men dette motiv
var i fortællingen om Thorbjørn Granlien ikke stort mere
end antydet; og fra slegts«historien var der ikke en saa
fri og vid utsigt over hele folkets historie. Naar vi med
lynget og eneren og deres følger er naad opfor kampestupet
og ser tilbake paa den tilbakelagte vei, opdager vi til vor
8 — Collin: Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
