Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
formodentlig derav at de tjener hans aand saa uforholds«
mæssig sterkt.»
Bjørnson fortæller dernæst sin danske ven om hvorie«
des Ole Bull har ført det eventyrligste liv fra gutten av,
gaat paa det norske universitet sammen med Wergeland,
hvordan de begge bygget Norge op i tankerne, «la tømmer
til det i sit liv», Ole Bull ved at anlægge et norsk teater,
samle kunstnermot til alle dem som hadde lyst og tok
kraft av hans eksempel, hans omgang, hans ord, hans lykke.
Hvorledes han, rasende over at stortinget ikke vilde ta
sig av et norsk teater, reiste til Amerika for at realisere et
nyt Norge paa et romantisk sted, satte millioner til paa
denne gale tanke, spillet dem ind og kom hjem. Saa
løste han ind sin fædrenegaard, satte 50 arbeidere i daglig
drift, og vil plante alle slags træsorter, indføre alle slags
fremmede dyr. Saa bygget han sig en lystjagt efter egen
konstruktion og som ganske rigtig seilet ifra dampen, men
er paa vei til at seile ham selv under. Saa er han midt
oppe i pianofortebygningen, og eksperimenterer med deres
sangbund, da tonen er ham for lukket, «med for megen
næselyd». Og han har faat et forunderlig drømmende
pianoforte op i sit værelse. Saa er han violinmaker, har
samlet i sit eie verdens første violiner, holder paa med
nye, faar dem ikke til, om igjen, om igjen .... Midt
under dette gaar han frem og spiller, saa tolk blir gale
og skriker bakefter paa charlataneri, fordi han har taat
dem op i en begeistring, hvorfra de maa falde ned . . .;
enhv.er koncert er som et stort slag, han taper det og
vinder det, eftersom stemningen er til, i ham og om ham.
Saa er det undertiden han stilner av, spiller Mozart, græ«
ter Beethoven, er deilig, henrivende og likesom forsoner
en verden med sig, i det lille øieblik han saaledes flyter
hen .... Nu har han graat haar, men er like ung og
vild.»
At han er violinvirtuos uten like er «likesom en til«
fældig elvebund for hans væsen; ti han maa skaffe sig
et sprog .... Naar han tar violinen, er instrumentet
omskapt; uten at ha hørt ham, vet ingen, hvad en violin
er for en forfærdelig magt». Bjørnson tror han har noget
stort igjen, at han maaske i sin aften hviler fuldt ut i
musiken, lar den ta imot sig i fred. «Denne mand er
likesom blot halvfærdig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
