Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
grep understreker Bjørnson, at motstanderne var bra og
hæderlige folk, ikke mindst de fire repræsentanter, som
hadde stemt for en noget nærmere tilknytning til Sverige.
«Det gaar ikke i vore dage saaledes som før, at man be»
stræber sig for at faa sin politiske motstander erklært
og dømt for en kjeltring .... Vi skjælder ikke hinanden
ut for landsforrædere eller lignende; ei heller prøver vi at
faa hinanden paa Munkholmen; vi kalder hinanden bra
mænd, hilser paa hinanden og bare pryler hinanden, saa
ofte leilighet dertil gives.» Denne muntre og hjertelige
maate at føre kampen paa har utvilsomt tiltalt bergen»
serne.
Hele byen kom i bevægelse og tok parti, for eller
imot. Overfor en saa sjelden fremtoning som Bjørnson
kunde ingen være likegyldig. Ikke mindst skolegutterne
blev revet med. «Jeg bevarer endnu et barndomsminde»
— saa fortæller en, som dengang var gut — «om det ind»
tryk, den unge Bjørnsons tilsynekomst i vore dengang saa
patriarkalske og stuelumre forhold gjorde paa snart sagt
alle klasser i samfundet. Han virket med sin slanke, kraftige
skikkelse, sit aapne, renskaarne, lysende ansigt, sin høie
pande, fra hvilken hatten altid var skjøvet tilbake, og med
sin vidunderlig malmfulde røst som en aapenbaring fra en
verden, vidt forskjellig fra den, som vor dengang saa rolige
spidsborgerby hadde indrettet sig. Han vakte opsigt, naar
han med sin aapne frakke og sit brede hvite skjortebryst
viste sig paa gaten, somoftest i ivrig samtale med flere
av den tids fremtrædende mænd. Jeg husker saaledes, at
jeg en dag saa ham arm i arm med den blinde rektor
Holmboe, og motsætningen mellem den hvithaarede, fam»
lende lærde og den unge straalende digter maa ha gjort
et stort indtryk paa mig, da jeg gjennem alle aar har be»
vart et klart billede av dette møte1». — Bjørnson var
husven i rektor Holmboes familie, og en av de livsglade
unge piker, han møtte i dette hus, blev senere (ialfald
efter sit ydre) model for Nora i «Det flager».
Ved prøvevalget i haandverkernes forening i slutningen
av april 1859 gik den av Bjørnson foreslaaede repræsen»
tant»liste igjennem i sin helhet. Derpaa fulgte valgmands»
valget den 2den mai, hvor Bjørnson og hans meningsfæller
seiret med glans. Samtidig seiret overlærer J. Steens valg»
1 Direktør Johan Bøgh i «Bergens Tidende», 8de december 1902.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
