Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
poleon med ære kjæmper for Italiens frihet, gaar der lysere
og lettere idéer imellem os, forsagte naturer vover sig ut
i solvarmen av dem, og de sterke naturer samler kjærlig»
het, freidighet, — den lille nation strækker sig paa tærne
og føler sig i samfund med det store; Englands «solide»
politik er kastet ned [!] menneskelighetens politik, den
uegennyttige, den som engang gjorde korstog, revolu«
tion . . ., løper os en stund gjennem hodet. — Saa sit»
rer telegrafen en dag fra Lombardiet og ut over hele
Europa like hit; det er skuffelsen, prosaen, den bringer!
Skjønt dens egne traade hænger, er alle haabets slitt av
med et eneste tak; Italien væltet delt ifra hinanden, Un»
garn stanser midt i sit hurra, og det øvrige Europa drikker
atter istedenfor den ædle franske vin den tykke, sorte,
engelske, solide porter; man skal bli saa fet av den, sier
lægerne.»
Det er visselig ikke for meget sagt, at den italienske
frihetskamp i mai og juni 1859 har sin del i tilblivelsen
av vor norske fædrelandssang. Den samme kamp og dens
fortsættelse gav forøvrig hele det politiske liv i Norge,
likesom i Frankrike og andetsteds, en vækkelse og et frem«
støt. At denne store kamp for en ideel sak indtraf like
efter en stor handels»krise, bidrog ikke mindst i Norge
sit til, at mange følte det, som om luften blev lettere at
aande. Tankerne blev for en stund avledet fra de økono»
miske bekymringer.
Slutningen av artikelen, med det morsomme utfald mot
England, har sin interesse, fordi den viser den samme
poetiske uvilje mot dette land, den nye «materialisme»s
arnested, som vi et par aar senere møter i Vinjes interes»
sante breve «om Bretland og Britarne» og derpaa i Hen<
rik Ibsens «Brand» og «Peer Gynt»1. Den i sin art stor»
slagne britiske handels» og industrikultur, som delvis alle»
rede i 1840»aarene, men især fra 1850 væltet ind over
Norge, føltes av unge nordmænd som Bjørnson og Ibsen,
J. E. Sars og mange andre, som om den førte med sig en
klam og tung luft, — «denne djævelske prosaiske kvæle«
luft», som Bjørnson klaget over i mars 1858. Det var
den samme luft, hvori banebryterne paa et andet omraade,
Schweigaard og Fr. Stang, Aschehoug, Ole Jacob Broch
m. fl., følte sig i sit element.
At England og Skotland gik i spidsen for verdensut»
1 Jfr. ovenfor, I, s. 272.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
