Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Av «Morgenbladet»s eget referat fra foreningens andet
møte (3dje november) fremgaar det med fuld sikkerhet, at
Johan Sverdrups mening var den, at alle, hvem en stor
reform laa alvorlig paa hjerte, maatte finde sig vel tjent
med at samle sig om den redaktion av et lovforslag, som
efter diskussion og prøveavstemning vandt de fleste stem«
mer inden parti«forbundet. I løpet av hele to maaneder
anstrengte Bjørnson sig i artikel efter artikel for at bringe
«Morgenbladet» og dets meningsfæller til at begripe, at
Johan Sverdrups tanke med den saakaldte «voteringstvang»
var en ganske rimelig og naturlig ting for alle dem, som
trodde paa nytten av politiske partier. Hvor det gjaldt
de vigtigste programspørsmaal, «burde stortingets med«
lemmer jo egentlig være bundet til at stemme av sine egne
vælgere, hvis vort politiske liv var mere utviklet». Saa
skrev Bjørnson i «Aftenbladet». I en anden artikel hæv«
det han, at en partiorganisation bl. a. har den fordel,
at «staten forskaanes for enkeltmands vimsede ængstelig«
het for at faa med hvert mindste gran av sin overbevis«
ning», hvilket ofte er at ligne med den, der vil stanse et
helt tog for at faa en knappenaal op». I en senere artikel
henviser Bjørnson til selve erfaringens vidnesbyrd, nemlig
utfaldet av stortingets avstemning om den vigtigste av alle
Reformforeningens programsaker: ordningen av forholdet
mellem by« og landrepræsentanter. Før denne saks be«
handling i stortinget holdt Reformforeningen et møte for
lukkede døre, hvor man enedes om at stemme for Schwei«
gaards forslag for at være viss paa at opnaa det, som var
hovedsaken. I denne store sak var der mange sær«
meninger og mange veie at gaa. Bjørnson hævder —
vistnok med rette — at det væsentlig skyldtes Reform«
foreningen, at man inden folkepartiet blev enig om at
«ordne sig om et eneste forslag for at faa noget gjennem»
ført». Og han tilføier: «Sæt nu, at hver mand, som
«Morgenbladet»s fanatikere hadde villet, skulde staa paa
sin stump overbevisning og intet høiere hensyn ta, saa
hadde kanske den lille minoritet av bymænd vundet, og
minoriteten hadde saaledes bundet majoriteten.
Overfor «Morgenbladet»s forvrængninger av Johan
Sverdrups tanke blir Bjørnson ikke træt av at forklare
det sande forhold. Naar der i en politisk partiklub paa
forhaand stemmes over de forskjellige nuancer av et stort
reform«forslag, «saa binder ikke majoriteten minoriteten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
