Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Rudolf Keyser og P. A. Munch; men ogsaa en meget
sterk paavirkning fra det ny»franske skuespil. Den store
motsætning i rent teknisk henseende mellem Oehlenschlägers
nordiske tragedier og Bjørnsons og Ibsens saga»dramaer
hænger sammen med dette forhold. Navnlig hos Bjørn»
son, som ved midten av 1850»aarene utvilsomt var Norges
mest vaakne dramatiske kritiker, ligger den tanke aapent i
dagen: at bruke det ny» franske skuespil til
hjælp for Norges frigjørelse fra den danske
teaterkunst.
Den følgende tids historie har vist, at vi i den norske
selvstændighetskamp har vundet nogen av de allerstørste
seire paa det dramatiske og sceniske omraade. Christiania
teater paa Bankpladsen blev i Ibsens og Bjørnsons tid en
av de to eller tre første scener i verden, og for enkelte
norske stykkers vedkommende den allerførste. Det nit»
tende aarhundredes psykologiske problem» og familie»
drama naadde sin høieste utvikling hos os. Men det
vilde være uretfærdig at glemme, at det var en trup for»
trinlige danske skuespillere, som først indviet baade Ibsen
og Bjørnson i teatrets kunst. Og det var det danske teater
paa Bankpladsen, som først lærte vore digtere at beundre
baade Scribes og andre ny»franske dramatikeres glimrende
teknik.
Nogen faa dage før denne Bjørnsons artikel blev trykt
i «Bergensposten», hadde Henrik Ibsen selv besvart
Richard Petersens angrep i to hvasse artikler i «Aften»
bladet», hvori han sterkere end vel nogensinde før eller
senere i sit liv taler den norske nationalitets sak. Ibsen
hævder blandt andet, at det danske teater i Norges hoved»
stad var en hindring for Norges deltagelse i den euro»
pæiske kulturutvikling. Ti norsk kultur skal ikke være
«et litet brudstykke» av den almindelige europæiske kultur,
«men et selvstændig organisk led i det store hele» «Hos
et folk, der virkelig utgjør et for sig avsluttet hélt. kan
kulturen aldrig tænkes adskilt fra nationaliteten; ti denne
betinger de eiendommelige former, hvorunder den almin»
delige civilisation kommer tilsyne hos det enkelte folk».
«At virke for den nationale utvikling er altsaa i aand og
sandhet at tjene den store europæiske kultur». Men det
danske teater er farlig ogsaa av en anden grund, mener
Ibsen. «Det virker ogsaa som en forhaling av det tids»
punkt, i hvilket den store nordiske enhetstanke vil kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
