Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
svulsten til Klopstock og Ewald. Nei, daa er Welhaven
langt meir original.» — Welhaven stod i det hele dengang
for Vinje som en større digter end Wergeland og som en
langt større digter end Ibsen og Bjørnson.
For Vinje var i det ene øieblik Bj ørnsons b» nder ikke
egte norske bønder; i det andet øieblik var de bare bøn»
der, «almuesfolk», som ikke i sig kan rumme de dypeste,
bedste og ædleste tanker. Vinje oversaa, at Bjørnson netop
ikke fremstillet bønderne som almue, ikke engang som
en særegen stand. Ved at utvælge og i fantasien opdyrke
de saga»lignende træk i de norske bønders karakter og ved
at stille de mest begavede, de opadstræbende i forgrunden,
opnaadde jo Bjørnson at vise, at der i de stille fjord» og
fjeldbygder endnu den dag idag foregaar lignende sjæle»
kampe som i sagatidens Norge. Han godtgjorde dette
— som det synes, uten at reflektere over det — ved sam»
tidig eller med kort tids mellemrum at behandle de samme
psykologiske motiver i nutidsfortælling og saga»drama.
Vinje forstod ikke, at denne digtning var et led i arbeidet
paa at hæve de norske bønder fra en almue til at bli
bærer av en ny national kultur. Vinje stod uforstaaende
overfor Bjørnsons nye bondefortælling og saga»drama, fordi
han dengang saa med fordomsfuld kritik paa bønderne
som politisk parti. Hans uforstaaende syn paa Reform»
foreningen og paa Bjørnsons nye digtning er i grunden
to sider av den samme sak. Likesom Vinje ikke indsaa,
at Reformforeningen var et forsøk paa at utvide det av
standsinteresser bundne Uelandske bondeparti til et paa
een gang nationalt og europæisk»liberalt folkeparti, saaledes
forstod han heller ikke, at bondefortællingen for Bjørnson
uvilkaarlig hadde utvidet sig til en fri psykologisk digt»
ning om selve grundkræfterne i det norske folks liv i
gammel og ny tid.
For Vinje, som for adskillige av intelligenspartiets le»
dere, var det dengang i enhver henseende smaat stel i
Norge. Bjørnson derimot viste i sine fortællinger, at
selv under smaa ydre forhold kan man leve med i en ver»
denshistorisk proces: menneske»kraftens tæmning og ærgjer»
righetens utvidelse fra egoisme til forbunds»troskap. Denne
utviklings»proces foregaar nu saavel som før; i Thorbjørn
Granliens som i Halvard Gjælas og Eyolf Finssons Norge;
under Arnes og Øivinds, de to husmandssønners, livsvil»
kaar, som under Sigurd Slembes og Arnljot Gellines. Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
