Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
statholdersaken var et udelukkende norsk anliggende.
Denne skrivelse blev dog ikke officielt bekjendt. De
svenske statsraader, hvis flertal jo hadde bifaldt kongens
løfte til nordmændene, traadte ikke aapent frem for al«
menheten Den mere og mere lidenskabelige stemning i
den svenske riksdag rev de svenske ministre med sig, og
disse igjen kongen. Baade Anckarsvärds og Dalmans for«
slag blev av en komité, med nogen ændringer, indstillet til
riksdagens bifald, den 29de februar 1860. Og denne
komitéindstilling blev vedtat av alle fire stænder, adel,
prestestand, borgere og bønder, hvorav den svenske riks«
dag dengang var sammensat, den 17de mars 1860, efter en
stormfuld debat. Den svenske riksdag henstillet til kon«
gen ikke at opta statholdersaken til behandling uten i
sammenhæng med en almindelig revision av riksakten,
som burde indeholde fællesregler om forsvarsvæsenets
ordning og bestemmelser om en fælles repræsentation for
begge riker.
«I alle fire stænder,» sier Dunker, «men fornemlig i
riddarhuset, skal forhandlingernes lidenskabelighet ha været
saa stor, at den nærværende slegt ikke dertil har set noget
sidestykke»; og de, der, som Montgomery, helten fra den
finske krig, og seks andre høitansete medlemmer talte
Norges sak, blev omtrent overdøvet av larmen. Bladet
«Nya dagligt Allehanda» sier, «at riddarsalen vel sjelden
har frembudt et sidestykke til det skuespil, som den frem«
bød i denne midnatstime, da næsten hele den talrike for«
samling av omtrent 300 medlemmer viste sig gjennem«
trængt av een aand og een sjæl, og den fædrelandske
stemning gav sig luft i saa rungende og vedholdende ja«
rop . . ., at man næsten kunde frygte, at de skrøpelige
mure skulde styrte sammen».
Den drivkraft, som fremkaldte dette stormveir, kunde
man kanske betegne som den svenske romantiks aand
eller gjenbyrdstanken, — den begeistrede tro paa, at hvad
Sverige var, skal det atter vorde. Selv om man ser med
fuld sympati paa det svenske folks ærgjerrighet og kjær«
lighet til sine store minder, maa man si, at der laa en ro«
mantisk overvurdering av Sveriges magt i den tanke, at
unionen med Norge skulde kunne omdannes til likhet
med Englands union med Skotland av 1707. Skotland
hadde frivillig, omend med blandede følelser indgaat paa
denne sammenslutning, ikke mindst fordi England hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
