Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Bjørnson i januar 1860 maatte fratræde. «Morgenbladet»
angriper, med tydelig sigte paa Richter, «den gentleman,
som nu igjen raader over «Aftenbladet»s politik, og som
det denne gang ikke skal lykkes at échappere som ifjor
høst ved den første krudtlugt».
Det er klart, at Bjørnson og hans venner i «Aftenbla»
det» ikke ansaa det nødvendig eller ialfald ikke værdig
for nationen at tie ydmygt og forsigtig stille for at faa
statholdersaken til at gli igjennem. Det fremgaar av
senere artikler, at navnlig Bjørnson mente, at værdien av
statholderpostens ophævelse avhang av den aapne og
ufordækte maate, hvorpaa dette folkeønske blev ført frem
til seier. Selve det venskap med Sverige, som skulde
styrkes ved fjernelsen av et «provinsmerke», avhang av,
at man talte likesaa frit og aapent fra norsk side som fra
svensk.
I en redaktions»artikel i «Aftenbladet» (13de oktober
1859) heter det: «Det er forøvrig aldrig faidt os ind, at
nogen retsindig og liberalt tænkende svenske kunde nære
uvillige følelser mot os, fordi vi har staat paa vor gode
ret og forsvart os med frimodige ord. Derimot kunde
vi let tænke os, at svenskerne vilde skamme sig for at
være i brorskap med et folk, der i «ydmyghet» vilde
krype sig til, hvad det har ret og pligt til at fordre fyl»
destgjort.» Da nordmændene under Krimkrigen hadde
feiret den 4de november 1855 med sterk betoning av den
norske kjærlighet til unionen, — da «mottok den sven»
ske presse denne velmente og ærlig utstrakte haand
blandt andet ogsaa med den artige besked, at nu var
nordmændene blit rædde, og i denne tro begyndte paa
een gang den lange række angrep paa alt, hvad norsk
var».
Det er i overveiende grad sandsynlig, at ogsaa denne
artikel var av Richter. Som navngiven medredaktør av
«Aftenbladet» stod Bjørnson ikke før den 2den november
1859, hvad der dog intet sikkert beviser. Ti heller ikke
D. Mejdell navngaves før denne dag som redaktør, — en
forholdsregel, som dengang var noget nyt.
Den tanke, at svenskerne i længden vilde foretrække at
leve i forbund med et ærekjært folk, som de selv var,
snarere end med et underdanig og frygtsomt folk, var
forøvrig ogsaa i Bjørnsons aand. Og man kan si, at
spaadommen allerede om ikke mange aar gik delvis i op»
17 — Collin: Bjørnson. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
