Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
nogen anden. Den tok ned til os av himlens hemmelig«
heter. Husk, jeg var dengang en troende gut; der var
ikke religionstvil i min sjæl.
Jeg syntes bokstavelig, at profeterne og sibyllerne i
taket, og da især figurene der foran mig borti helvede,
begyndte at røre paa sig. Det er ikke saa underlig; ti
ogsaa uten Palestrinas opvækkelse av de døde gaar det
for sig, naar en ser længe paa dem, at de, som fortvilet
synker dypere og dypere, og de, som bestandig saligere
stiger, bevæger sig, de første nedover, de sidste opover,
— saa dypt har kunstneren været grepet, saa vældig har
hans kunst været.
Siden laa jeg paa ryggen der i det Sixtinske kapel, dag
efter dag for at faa hver scene og hver figur i taket fast av«
trykket i mit sind. Over hele Skandinavien har jeg senere for«
kyndt, hvad jeg saa. Her vil jeg alene minde om, hvad
jeg drog ut av familie«scenerne, deri Jesu forfædre (efter
senere indskud i et par av evangelierne) fremføres for os.
Mange av dem er jo historiske skikkelser; men ikke en
eneste rykkes ut av familie«ringen. De sitter der i sam«
tale med hustruen, i omgang med barnene, i ensom grub«
len. Arne«ilden smelter og former deres væsen og evne.
Det, som arves og voksende gaar videre til slegtens fuld«
komne type, er især blit til der, eller ordnet og fordypet
der. Dette la jeg utførlig frem i mine foredrag (Darwin«
ist før jeg kjendte Darwin).
Hermed tror jeg at ha nævnt de første og varigste
indtryk. —
— En dag gik vi over forum Romanum, den norske
billedhugger Fladager og et par danske kunstnere forklarte
for mig, hvorledes det hadde været, da jeg følte, at nogen
kløp mig bakfra i foten. Jeg vendte mig forskrækket om,
— det var P. A. Munch! Blandt alle egenskaper og evner,
som denne hovedrike natur raadet over, var skøierens ikke
den ringeste!
Nu fik vi fører over forum! En gammel tysker av
hans samtidige i Rom har fortalt mig, at P. A. Munch,
paa arkæologernes utflugter i og om byen, holdt alle fore«
dragene alene. Han er den egentlige opdager og plan«
lægger av, hvad som siden er gravet ut; dengang var
næsten intet gjort. Andre, jeg har talt med, og som kjendte
ham, finder ikke dette usandsynlig. «Hans hode var et
landkart over smaat og stort til alle tider.» Jeg vil for«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
