Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aaret — af Grunde, der er udviklede i et tidligere Kapitel
træ-der over Bredderne, er Oversvommelsernes Omfang svarende til
Flodens Storrelse. Mississippi-Flodens gnle Vande har ved enkelte
Lejligheder skyllet hen over 50,000 Kvadratmile Agerland og Skove
og har anrettet de forfærdeligste Odelæggelser. Det værste er endda,
at disse Oversvommelser ufravigeligt ledsages af de frygtelige
gule Feberepidemier, der — for blot at nævne et Eksempel — i
Aaret 1878 hjemsogte Flodbyen Memphis i Tennesee og bortrev
5000 af Byens 60,000 Indbyggere. De Angrebnes Antal var 18,000,
og om Rædslen for Feberen faar man en Forestilling, naar man
horer, at af Memphis’ 60,000 Indbyggere flygtede 40,000 bort ved
Epidemiens Udbrud.
De store Forbindelsesveje i Nordamerika, Pacificbanerne, lober
alle sammen fra 0st til Vest. De overskrider altsaa
Mississippi-Flo-den, der danner en naturlig Forbindelsesvej fra Nord til Syd.
Ame-rikanerne har ved Lejlighed bebrejdet Skaberen, at ban ikke vendte
Flodens Munding ud mod Atlanterhavet, altsaa mod Evropa, da de
fleste Produkter fra det mægtige Lands Indre transporteres denne
Vej. Der stod i mange Aar en Kamp mellem New York og New
Orleans om, hvilken af de to Byer, der skulde være de Forenede
Fristaters storste Udforselsport. Jernbanevæsnets rivende Udvikling
afgjorde Kampen til Fordel for New York. At New Orleans ikke
sejrede, beroede ogsaa for en Del paa, at mange af Produkterne
fordrede hurtig Udforsel og ikke kunde taale Tropeklimaet. Som
Folge heraf er det de sidste Aar gaaet tilbage med Flodfarten paa
Mississippi, men muligt er det, at der inden ret længe oprinder en
ny Æra for den gamle Vandvej.
Nicaragua-Kanalens Gennemforelse viser sig nemlig mere og mere
som en paatrængende kommerciel Nodvendighed, og naar en Gang
i Fremtiden denne Forbindelse mellem de to Verdenshave aabnes,
og de ostamerikanske Kobmænds Blikke rettes mod Kina og
Avstra-lien, vil Handelsinteressen igen lænkes til New Orleans, tbi denne
By ligger da betydeligt nærmere Hongkong og Sidney end New
York. \ ed Nicaragua-Kanalens Virkeliggorelse vil Mississippi-Flo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
