Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordeler sig saaledes mellem Nationerne: 18 Franskmænd, 15
Tys-kere, 14 Irlændere, 8 Italienere, 3 Spaniere og 24 Mexikanere,
Vestindianere og Negre. Næsten alle Franskmændene tilhorer
Sydens fornemme Handelsaristokrati, der besidder mere aandelig
Dannelse, men ikke flere Penge, end de driftigere amerikanske
Kobmænd. Mellem Franskmændene og Amerikanerne hersker der
forovrigt et nogenlunde godt Forhold, hvad der ikke kan siges at
være Tilfældet mellem Franskmændene og Tyskerne. Der er dog
én Folelse, hvori disse tre Nationaliteter modes, nemlig i deres
ubegrænsede Foragt for Italienerne. Her som overalt i
Nordame-iika ernærer disse sig ved Frugthandel, samt — som indbringende
Bierhverv — ved Tyveri. Den almindelige Uvillie mod Italienerne
er ofte kommet til Udbrud gennem Voldshandlinger og Lynchninger
paa aaben Gade. I Aaret 1888 f. Eks. brod en rasende Folkehob
ind i et af Fængslerne, trak syv italienske Mordere ud i Canal
Street og klyngede dem op paa Lygtepælene.
New Orleans er vistnok den eneste storre By i Nordamerika,
hvor det er nodvendigt i hvert Fald i det selskabelige Liv —
at kunne tale et andet Sprog end Engelsk. De gamle franske
Fa-milier holder fast paa deres Sprog og paa deres Hjemland, som til
Gengæld aldrig har bekymret sig om Louisiana. Det var
Fransk-manden La Salle, der i Aaret 1682 for forste Gang besejlede
Mississippi og gav de nedre Egne Navnet Louisiana efter Ludvig
d. 14. Det var 68 Franskmænd, som i 1718 grundede New Orleans.
Men i 1764 afstod den franske Regering Besiddelserne til Spanien,
og forst i Aaret 1801 faldt det omtumlede Land tilbage til
Napo-leon d. 1., som skyndte sig at sælge det til Nordamerika. Den 18.
Marts 1803, da Kejseren som Betaling havde modtaget 12 Millioner
Dollars, blev Trikoloren stroget, og Stjernebanneret har siden vajet
over Plcice d’armes.
At Franskmændene i alle disse Aar har formaaet at bevare
det franske Sprog og franske Traditioner er et Bevis mere for,
at de vanskeligere modtager fremmed Paavirkning end noget
andet Folk. Hvad der er ganske forbavsende, er den Renhed, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
