Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
geres der mere for Negrene i Norden end i Syden. Her har de ogsaa
saa temmelig bevaret deres oprindelige Præg. De er meget uvidende,
men man maa ikke glemme, at der for kun 30 Aar siden var
sat Straf for at lære dem at læse. I de egentlige Slavestater
be-■seges Negerskole.rne af 55 pCt. af de skolepligtige Negerborn, men
Skoletiden er meget kort, ialt 100 Skoledage om Aaret, og de
sorte Lærere er ikke fremragende Pædagoger. Desuden er der for
faa af dem, tilsammen 24,000 Lærere for 1 x/2 Million Bern. Det
er da, som man kan tænke sig, slet bevendt med Oplysningen.
Af fem Millioner Negre, over 10 Aar gamle, kan de tre
Mil-lioner hverken læse eller skrive! Man studser ved at se disse
Tal, fordi man i Nordstaternes Blade har trnffet vidtloftige
Beret-ninger om de sorte Universiteter og de videnskabeligt uddannede
Neger-Professorer. Men det er ofte forbavsende Misforstaaelser og
Overdrivelser, der kolporteres i Amerika om Amerika. Hvad
Neger-opdragelsen angaar, belyses den bedst ved de oven for anforte Tal.
Universiteterne, man finder, er ikke andet end almindelige
Real-skoler, og Professorerne gor mildest talt et noget uvidenskabeligt
Indtryk, selv om de alle sammen bærer blaa Briller.
Det er vistnok et stort Spergsmaal, om Negrene kan civiliseres
op i Hojde med det hvide Samfund. Skal Forsoget gores, er det
en forste Betingelse, at de Sorte faar selskabelig Omgang med de
Hvide, men netop dette nægter man dem i Amerika. Her, hvor
300,000 Mennesker for faa Aar siden lod sig slaa ihjæl for Onkel
Tom, maa en Fremmed harmes over den ubeskrivelige Foragt, der
fremdeles vises Tom. Man ser en Amerikaner blive rasende, naar
han erfarer, at han har sovet under Tag sammen med en Neger,
selv om Amerikaneren har sovet i Beletagen og Negeren under
Loftet. Naar en farvet Gentleman, han være nok saa korrekt i Dragt
og Optræden, sætter sig i en Restavration, nægter man at servere
for ham. Og dersom man ikke nægtede det, vilde de Hvide straks
forlade Stedet. En elegant farvet Dame, en smuk Mulatinde t. Eks.,
kan ikke kore i en Sporvogn gennem en af Sydens Byer, naar
der ikke i Vognen — hvad dog sædvanlig er Tilfældet — findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
