Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jo erindre, at de er frie Borgere og nyder alle frie Borgeres
alminde-lige Rettigheder. Udfort i Praksis vilde Tanken rimeligvis give
An-ledning til en ny Borgerkrig.
Det er ovenfor sagt, at Negrene for 0jeblikket trækkes ned
mod Sydstaterne, og den Mnlighed er ikke udelukket, at de til sidst
samler sig i enkelte Stater og danner smaa Negerrepublikker i den
store hvide Republik. Naar Amenkanerne for Tiden saa levende
interesserer sig for Forholdenes Udvikling paa Cuba, er det
maa-ske fordi de — saafremt „Antillernes Perle“ endte med at komme
under amerikansk Flag — vilde faa en isolei’et Plads, hvor
Suk-ker- og Tobaksavl vilde give den farvede Befolkning en passende
Beskæftigelse. Er det ikke lykkedes Onkel Sanx at indpode den
sorte Gren i selve Folkets Stamme, saa maatte den vel ti-ives,
mener han, naar man plantede den i tropisk Jordbund.
Forelobig vil det rimeligvis gaa, som det bedst kan, og i
Grun-den gaar det jo fortræffeligt. Beundiingsvæi-dig er egentlig den
Koldblodighed, hvormed de Sorte har gennemlevet et af de
mærke-ligste Skuespil i Menneskehedens Historie. Fra Congo og Nigeren
i Afrika slæbtes de til Nordamerika, hvor de blev piskede til
Ar-bejde og i alle Henseender behandlede som Dyr — indtil de
plud-seligt en skonne Dag sprang over alle de Aarhundreder, andre
Menneskeracer mojsommeligt har gennemvandret, og íik lige Ret
med en af Verdens mest oplyste Nationer. Med ét Slag var de ikke
blot fra Slaver blevne fri Mænd. Nej, Amerika havde uforknyt gjort
Skridtet fuldt ud. Disse Slaver, som hverken kunde læse eller skrive,
fik Ret til at give Love, til at være offentlig Mening og til at
be-stemme Krig og Fred. Hvad den engelske intelligente Almue forst
opnaaede efter aarhundredlange Kampe, hvad den belgiske Arbejder
endnu ikke har opnaaet fuldt ud, og hvad den norske Arbejder i
0jeblikket kæmper for, det fik disse fremmede Slaver fuldeligt og
rundeligt indrommet af begejstrede Idealister, der tilmed, for de
opnaaede denne Ret for Slaverne, ofrede Hundredtusinder af
Men-neskeliv, en Nationalformue, ja satte hele Statens Eksistens paa
Spil. Det er vel et af de mærkeligste Optrin, der findes i Historien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
