Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
amerikanske Fremskridt, og i afsides liggende Egne holder
Befolk-ningen haardnakket fast ved gamle Sædvaner. Der er en stærk
Oprindelighed over Syden, over Folket og Naturen. Og ligesom
franske Digtere ofte henlagde deres romantiske Skildringer til
Cor-sika, ynder amerikanske Forfattere at lade Romanerne spille i
Florida og Louisiana. Floderne i de store Skove, Sollyset over de
farvede Beboere og Duften, der stiger op fra den sydlandske Flora,
alt former sig her til Billeder, der fremtræder med et Skær af Poesi.
Og dog er det netop Naturen, der skuffer den Rejsende i
Syden. Efter Skildringer, man har læst, ventede man at finde
en Naturskonhed, der kunde sammenlignes med Naturen i det
sydlige Evropa. Men om nogen saadan Sammenligning kan der
ikke være Tale. Hvad Naturskonhed angaar, kan Amerika
over-hovedet ikke stilles ved Siden af Evropa. Pennsylvania har
gront-bevoksede Bjerge, men de er torre og stive i Sammenligning med
Schweizerbjergenes lette Gratie. Rocky Mountains frembyder Skuet
af en Række imponerende Giganter, men de gor et tomt og koldt
Indtryk ved Siden af Alperne, der ruger over halvtredie
Aartusin-ders Historie. Mississippi Floden med sine lange sandede
Prærie-bredder og morke Urskove vil aldrig bringe den muntre Rhinflod
i Forglemmelse. Og vel ejer den nordlige Pacifickyst kæmpestore
Fjorde og fortryllende Indskæringer, men Oregon og Washington
er lige saa lidt Norge, som Kalifornien er Spanien, og Florida er
Italien. En enestaaende Skonhed derimod besidder Prærierne,
disse storknede Joi-dhave, men man længes ikke tilbage til dem,
saadan som man kan længes efter igen at se de russiske Stepper.
Prærien i Nordamerika virker kun ved sin uhyre Udstrækning,
Floderne ved deres Længde, Bjergene ved deres dystre Vildhed. A1
Natur i denne Verdensdel forski-ækker mere end den behager.
Sko-vene er enten utilgængelige, eller de er odelagte ved Ild og Okse,
og selv i Syden soger man forgæves det evropæiske Smilehul i
Landskabet. Der kan være smukt inde i de evige Fyn-etræsskove,
hvor Floderne stilfærdigt rinder mellem Mos og Trærodder, men
Sindet knuges under Stedets Melankoli. Havet rundt om Florida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>