Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stærke Mand skælver, saa han maa holde sig i Gitterværket. Han
famler paa Brystet efter sine Penge, mens Assistenten raaber:
Hotnestead! Homestead! Husmanden, der tror, at han skal sendes
hjem, taber Hovedet og frembyder et Billede paa Hjælpeloshed
og Fortvivlelse. Drengene stirrer paa ham med langsomt
bri-stende Tillid og til sidst gribes de ogsaa af hans Skræk. Assistenten
raaber, og Fader, Modei- og Sonner famler forvildede i deres
Lom-mer og Bohave, mens det lille Barn ved Moderens Bryst bryder
ud i hoje Skrig.
Jeg nærmer mig disse Mennesker for at hjælpe dem, men
Ko-nen er saa bange for mig, at hun er lige ved at krybe under
Pul-ten. Manden, der svedende og skælvende er sluppen ud af
Kryds-forhoret, rager ængsteligt sine Sager sammen, og da jeg forærer
en af Drengene et Pengestykke, og Drengen med et Barns
Fri-modighed vil række mig sin Haand, river Husmanden ham tilbage
og er lige ved at tildele ham en Lussing. Baade Mand og Kone
er saa ængstelige, at de ryster. De tror, jeg er en Tyv, og idet
de vender Ryggen til mig og forsvinder, er det ojensynlig med
Folelsen af, at de har undgaaet en overhængende og alvorlig Fare.
Naar voksne Mennesker kan bære sig saa taabeligt ad, er det
fordi man hjemme fylder dem med Historier, der maaske er
pas-serede i Castle Garden for en Menneskealder siden, men som i
vor Tid er ganske utænkelige paa Ellis Island.
Man er mindst lige saa sikker her som paa Kobenhavns
Told-bod. Ja, hvor let det i vore Dage er at rejse til Amerika og
passere Ellis Island, saa jeg, da jeg under et af mine Besog paa
0en modte en lille Dreng, der paa egen Haand rejste fra
Koben-havn til Minneapolis. Han sagde, at han hed Julius Olsen, at han
var ti Aar gammel, og at han var Elev fra Hindegades
Kommune-skole. Nu var hans Onkel dod, og saa havde hans Tante sendt
ham til Amerika, hvor hans Forældre havde været i to Aar. De
boede i Minneapolis. Paa Rejsen, som han havde foretaget uden
Ledsagelse, var der ikke tilstodt ham andet Uheld, end at han en
Dag i Blæsevejr mistede sin Hat. Selvfolgelig fik den lille Dreng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
