Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det, en god og hjælpsom Ven. Det vilde blive vanskeligt at tælle
dem, som har ost Mod af Christensens lyse Sind og i et kritisk
0jeblik af ham har faaet det lille Puf fremad, der i Amerika kan
betyde saa uhyre meget i et Menneskes Liv. Kom
Taknemmelig-heden til Orde, vilde der lyde en rorende Tak til denne Mand fra
de fjærneste Egne af Amerika.
En Juniaften i 1890 fejredes General Christensen ved en Fest
paa Skodsborg. Det var Mænd af fremragende Livsstillinger, der
havde grebet en tilfældig Lejlighed til at takke den forste Dansker
i Amerika, og denne Tak tolkedes fortræffeligt af Kammerherre
Bille, der holdt Hovedtalen. Christensen svarede bevæget, at nu
tænkte han endelig paa at forlade sin anstrengende Virksomhed
i YVall Street og vende hjem til det Land, som altid med
uimod-staaelig Magt havde draget ham over Havet.
Da Generalen ud ad Natten kom tilbage til Hötel d’Angleterre,
fandt han i sin Dor et Cable-Telegram stukket ind i Noglehullet.
Det var en Meddelelse om, at Ripley Ropes, Præsidenten for den
gamle hojt ansete Pengeinstitution Broóklyn Trust Compa/ny,
pludselig var afgaaet ved Doden, og at man tilbod Christensen
hans Plads. Han modtog Tilbudet og forlod Danmark næste Morgen.
Siden har han, som han selv spogende siger, siddet og holdt Styr
paa 20 Mill. Dollars.
— Naar man nu besoger Christensen, træífer man ham om
For-middagen i den store Bank, hvor Doren ind til Præsidentens
Væ-relse er i uafbrudt Bevægelse, om Eftermiddagen i Margaret Hotel,
hvor han beboer niende Sal. Fra Vinduerne i hans smukke Lej-"
lighed er der en henrivende Udsigt over Hudsonfloden, og det
er her, naar Middagen er forbi og Cigarerne er tændte, at
Gene-ralen sidder i en munter Kreds af Venner. Der er over hans
Maade at tale og fortælle paa en Blanding af Lune, Folelse,
Stemning og aandelig Finhed, og af Understrommen i hans
Væsen mærkes det, at han er et ganske lykkeligt Menneske.
Chri-stensen har vandret. gennem Verden med et Smil om Munden
og med en Blomst i Knaphullet, og til Trods for sine hvide Haar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
