Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Navn Lisett, hvor de blev liggende en Dag. Her tog de sig for
at sælge Brændevin til Stedets Indbyggere, men da de mærkede,
at det var en ulovlig Handling, som kunde skaffe dem Justitsen
paa Halsen, satte de skyndsomst Sejl for sit fjerne Maal. De maa
dog være bleven forslaaede fra sin Kurs, for næste Gang vi horer
fra dem, er de ved Funchal paa Madeira. Kort for de kom did,
havde de fundet et Oksehoved fuldt af Vin drivende paa Soen.
Dette havde de faaet halet ombord, og sandsynligvis maa de have
„smagtw lidt for meget paa Indholdet, for da Sluppen kom ind til
Funchal, havde den intet Flag oppe og var tilsyneladende uden
Kommando. Tilslut fandt de dog frem et norsk Flag, som de hejste
op for at undgaa at blive skudt i Sænk af Fæstningens Kanoner,
der allerede var rettede mod denne tilsyneladende Sjoroverskude.
Til Trods for denne truende Modtagelse blev dog Udvandrerne
venligt behandlede i Funchal. Den amerikanske Konsul forogede
deres Beholdning af Proviant og gav endogsaa hele Selskabet en
storre Middag, for de drog afsted. De ankom til Funchal den 28.
Juli og forlod Byen igen den 31.
Efter 14 Ugers Sejlads kom de endelig frem til New York, men
nu, da de var ved Rejsens Maal og troede alle Vanskeligheder
overstaaede, blev Sluppen beslaglagt og Kaptejnen, Lars Olsen fra
Stavanger, arresteret, fordi Skibet havde flere Passagerer og var
tungere lastet, end det efter amerikansk Lovgivning havde Ret til.
Tilslut slap dog baade Kaptejnen og Skibet fri igjen, og Lars
Larsen solgte Sluppen og Ladningen for 400 Dollars og gav sig
paa Rejsen indover. De fleste af Indvandrerne var Kvækere, og
af Kvækerne i Amerika blev de vel modtagne, og et Par af deres
Trosfæller hjalp dem til at faa Land i Kendall, Orleans Gounty,
New York, hvor det forste norske Settlement i Amerika blev
grund-lagt. Da det kan have sin Interesse at se, hvad Indtryk disse forste
norske Indvandrere gjoide paa de „Indfodte44, anfores her folgende
Artikel fra New York Dciily Advertiser for 12. Oktober 1825:
„Et ejendommeligt Syn. Et Fartoj er kommet ind paa Havnen med
Emigranter fra Norge. Skibet er meget lidet, idet det kun maaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
