Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte afsværge „The king of Sweden and Norwciy“ Lydighed.
En Hr. Andreassen nægtede imidlertid at gjere det i den Form,
han vilde kun afsværge „The king of Norway cind Sweden“.
Rets-skriveren holdt imidlertid paa sit og fik Medhold af Konsulen i
Chicago, som er en Svensker, men SkancUnaven som hele Tiden
havde staaet bag Hr. Andreassen, satte igjennem, at der blev
appelle-ret til Gesandten i Washington, Grip, som mente, at i dette Tilfælde
burde Norge gaa foran Sverige. Saa herefterdags afsværger i Chicago
Nordmænd Kongen af Norge og Sverige, Svenskerne Kongen af
Sverige og Norge. For udenforstaaende er det vanskeligt at se, at
„Sverige“ i dette Tilfælde har noget der at gjore, enten foran eller
bag, medmindre man vil tage hele Titelen, ogsaa „de Goters og
Venders“, med. Thi Nordmænd har jo ingen Lydighedspligt mod
Kongen af Sverige, ligesaalidt som Svensker mod Kongen af Norge.
I New York nojer man sig med at afsværge „The king of
Nor-way“ Lydighed.
En Artikel af Hr. Grevstad i Atlantic Monthly for 1891 om
de norske Forligelseskommissioner, „Courts of Conciliation“, vakte
betydelig Opsigt og ledede til en almindelig Diskussion om det
Emne; det blev endogsaa foreslaaet at indfore
Forligelseskommis-sioner efter norsk Monster i flere vestlige Stater, og de blev
virke-lig indfort i North Dakota, da det Territorium gik over til Stat og
vedtog sin ny Grundlov.
Som Medlem af „Tlie Central Conncil of the Ethic Federation
of Chicago“ har Hr. Grevstad arbejdet paa at faa Forligstanken
anvendt i Tvistemaal mellem Arbejdsgivere og Arbejdere i
Mod-sætning til Voldgift.
Hr. Grevstad horer til dem, som tror at „vort Folk i Amerika
bor amerikaniseres fort og grundig, med Bevarelse af dets bedste
Træk og Egenheder“. Sporgsmaalet er: hvorledes skal det sidste
forenes med det forste? En forceret Amerikanisering vil vel snarere
lede til et Tab af de bedste nationale Træk end en
Amerikanise-ring, der kommer paa en naturlig Maade. Og den kommer af sig
selv, fort nok og uimodstaaelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
