Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. W. Arctander, en bekjendt Sagferer i Minneapolis, er fedt i
1849 i Stockholm, hvor hans Fader midlertidig opholdt sig. Han
gik paa Skiens Latinskole, tog Artium, var en Tid Journalist og
kom til Amerika i 1870. Han studerede Jura i Minneapolis og
praktiserede som Sagforer i Willmar, Minn., fra 1876 til 1885.
Siden den Tid har han været i Minneapolis, hvor han er i
Kom-pagni med sin yngre Broder, Ludvig Arctander, der er fodt i Skien
i 1863. J. IV. Arctander er særlig bekjendt son Forsvarer i
krimi-nelle Sager, ogsaa som Sagsoger i Skadeserstatningsager. Han
ud-gav i 1876 en „Praktisk Haandbog i Minnesotas Love“, paa Norsk,
og har ogsaa oversat Ibsens Bygmester Solness paa Engelsk. Han
har i den sidste Tid været særlig virksom for at faa rejst en
Statue for Ole Bull i Miuneapolis. Hans Broder, Ludvig Arctander,
kom til Amerika i 18-aars Alderen, og har praktiseret som
Sag-forer siden 1885.
A. Ueland, Sagforer i Minneapolis, fodt 1853 paa Heskestad,
Stavanger Amt, er en Son af Gabriel Ueland. Han kom til
Ame-rika i 1871, arbejdede som simpel Arbejdsmand om Sommeren og
gik paa Skole om Vinteren. Efter at have tilbragt tre Aar paa
denne Maade begyndte han at studere Jura paa et Sagforerkontor
og fik Sagforerbevilling i 1877. I 1881 blev han valgt til
Skifte-retsdommer. Nogle Aar derefter gik han i Kompagniskab med en
svensk Sagforer, A. Holt. Firmaet har en meget stor Praksis.
Af norske Ingeniorer findes der en hel Del i Amerika. De fleste
af dem har ogsaa været heldige, forsaavidt som de saagodtsom
allesammen sidder i gode Stillinger og har et godt Levebrod, men
det ligger i Sagens Natur, at der er faa af dem, som har
arbej-det sig op til nogen særlig fremtrædende Stilling, idet de for at
komme i selvstændig Stilling trænger store Kapitaler, hvad jo de
færreste har, naar de kommer over, eller har Anledning til at samle
sig, medens de er derovre.
En af de norske Ingeniorer, som er konme længst frem i Ame-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
