Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
los
Det maa altsammen jævnes med Jorden, sagde Louise
Michel og tømte en Kop The.
Tiden var kommen, da den fornemme Verden begiver
sig til Soirée. Sværme af Ekvipager fløj forbi paa Gummihjul.
I de forede Vogne laa Pelsværket blødt om Barme, der var
smykkede med Diamanter; lette Flor var kastede over
kunstfærdige Frisurer, duftende af æggende Parfumer. Som en Strøm
af Vellyst flød Silken ned over Kvindelegemer, der ved alle
Kunstens Midler var udrustede til at vække Mænds Attraa. Højt
over Ekvipagen, ved Siden af den dukkefine Tjener, sad Kusken
med sit kolde Hundeansigt. Uden at spilde noget Sekund
styrede han Vognen gennem Færdslen. Man mærkede, det havde
Hast, og alt som Tiden led, fløj Vognene hurtigere og
hurtigere, og Vrimlen fik et underligt nervøst Præg. Det syntes,
som om Kuskenes Øjne sad paa Stilke, og som de Riges Ønsker
og Lyster fløj forbi Øjnene, afsted til Nydelse til Vellyst, til
gylden Nat.
Men hinsides det straalende Optog øjnede jeg i Lys-Alléens
Forlængelse de mørke Gyder, hvor Livet er en pinende Byrde,
hvor Dagene er klædte i Ydmygelse, og hvor Nætterne er
lange, tomme Aar. Ogsaa derind i den kolde Haabløshed
kastedes Ildskæret fra den oplyste Avenue, og ind i Armodens
Vraaer hørtes Brudstykker af Nattefesternes glade Lyde. Og
mellem Nydelsen og Forsagelsen, mellem Overmættelsen og
Sulten stirrede jeg med Rædsel paa den tynde Mur — den
tynde Mur, der trodsende al Retfærdighed er bleven staaende i
Aarhundreder! Jeg følte, at den maatte falde, og at den vilde
rive megen Skønhed med sig i sit frygtelige Fald.
Vi rejste os og gik ned til Seinen, hvor Bygningerne meel
mægtige Omrids tegnede sig i den stille Aften. Paa Gaden
kørte der en enlig Droske, og ved Siden af Drosken løb en
fattig Mand, en Mand der løb — og Gud véd hvor langt —
for at tjene det Par Sous, de Rejsende betaler for at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
