Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Mindretal lykkes det at blive optagen i de franske Lægers
Elitekorps.
Det næste og meget vanskeligere Trin er den faste
Ansættelse som Hospitalslæge, og selv den dygtigste Mediciner naaer
sjælden dertil, før han er 40—45 Aar. Men er han kommen
saa vidt, indtager han ogsaa en betydelig Stilling, hvor hans
sociale Anseelse og dermed følgende private Praksis bøder paa
lians ringe Gage. Hospitalslægernes Løn varierer fra 1500—3000
Francs. Men har de et Navn, kan deres Indtægter udenfor
Hospitalerne være kolossale. Til de to Læger i indvendige
Sygdomme, Potain og Bouchard, faar man i Øjeblikket næppe Adgang
uden forudgaaende skriftlig Anmeldelse, og en Patient kan godt
vente 14 Dage. Det er i Paris som andet Steds Operationerne,
hvorpaa der tjenes særligt store Honorarer. En
Underlivs-operation hos den nylig afdøde Péan kostede op til 20,000
Francs, og han tjente ofte paa en Formiddag 35,000 Francs.
De mest kendte Kirurger er for Øjeblikket Segond og Doyen,
af hvilke navnlig den sidste (en ganske ung Kirurg) forbavser
fremmede Læger ved sin Dristighed som Operatør. Kendte
i Udlandets Lægeverden er de to Overlæger ved St. Louis
Hospitalet, Besnier og Fournier. Deres Specialiteter er
henholdsvis Hudsygdomme og Syfilis, og deres Hospital for disse
Sygdomme det største, der findes i Evropa.
Naar Lægerne gaar Hospitalsvejen for at øge deres
videnskabelige Anseelse og derigennem deres private Praksis, kan
det ikke undre, at baade Over- og Reservelæger forsømmer
deres Embeder. Der er paa disse Hospitaler mange Forhold,
som vækker den Fremmedes Forbavselse, f. Eks. den Lethed,
hvormed en Overlæge flyttes fra den ene Afdeling til den anden,
saa han snart er Specialist i indvendige Sygdomme, snart
optræder som Kirurg, medens han selvfølgelig uden for
Hospitalet fastholder sin Specialitet. Sagen er, at Hospitalerne
for 100 Aar siden ikke kendte stort til Specialister; en
Overlæge kunde dengang forflyttes, uden at det havde større Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
