- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
360

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3(50

de Galliéra, Musée de Grévin, Musée de Moliére, Musée de la
Révolution, det etnografiske, det keramiske, det geologiske, det
naturhistoriske, det mineralogiske, det pædagogiske, det
paleontologiske og det paleografiske Museum . . . naa saa det har De
ikke! Og saa tror De endda, at De har set Paris!"

Der er samvittighedsfulde Rejsende, som længe i Forvejen
har lagt en Plan og ekspederer saa og saa meget hver Dag.
Respekt for dem! Der er Andre, som ganske ligegyldige for
Rejsens Resultater driver ned ad Strømmen, standser naar noget
fængsler Interessen, sætter sig paa en Kaféterrasse og føler det
usigelige Velbehag, som Boulevardens brogede Vrimmel
ud-aander. Det er saadanne Rejsende, for hvem de hurtigt
vekslende Billeder former sig som Spørgsmaal — og Spørgsmaalenes
Besvarelse er den Baedecker, man selv maa skrive om Paris.

Snart er det en Begravelse, snart er det et Bryllupsoptog,
som fanger Beskuerens Blik. Det kan være et Opløb med en
Vrimmel af pudsige Figurer, et Sammenstød mellem et Par
Omnibusser, eller en Turistvogn med fornærmede Misser. Ogsaa
kan det være noget meget mindre, t. Eks. en bleg, barhovedet
Dreng, der er iført en lang mørk Bluse og et Par svære
Snøresko. Men det er paafaldende, at han paa sit
skaldet-klippede Hoved bærer en græsgrøn Lavrbærkrans og paa
Brystet et Æreslegionskors af Pap. De Forbigaaende betragter
ham med en vis Respekt.

Drengen er en Diplomdreng, Almueskolens Dux, der ved sit
Ydre vækker Lyst til at se en Almueskole. Men hvor er
Almueskolen i Paris?

Man spørger en Betjent, der kender sit Kvarter og
giver tydelig og klar Besked. Og i et mørkt og støvet
Bygningskompleks, hvor barhovede Børn vrimler op og ned ad
alle Trappegange, erfarer man, at Fremmede ikke indlades
i Skolen uden med en Tilladelse fra Præfekturet. Man
har straks Følelsen af en Mængde Formaliteter, der er
ejendommelige for de monarkiske Lande, hvor Menigmand skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free