Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
théque nationale i Paris og antages at være udført i 1685 af en
Franskmand, der var i Følge med Marquis de Torcy, Ludvig XIV’s
Sendebud til Christian V, som i dette Aar besøgte Christiania. Den
her i Fotografi gjengivne Tegning, der for en stor Del synes at
være optaget efter Hukommelsen, lider dog, som det snart vil sees,
af flere væsentlige Feii og Mangler. Mest iøjnefaldende vil det være.
at I egneren har givet Aasene i Baggrunden et fantastisk Ydre og
kaldt dein Dovrefjeld. Ligeledes har han feilagtig tegnet Byens
daværende Kirke (paa Johanneskirkens Tomt) til St. Peter istedenfor
til „Hellig Trefoldighed". Og endelig har han fulgt den gamle
Skik i Byprospekter at fremhæve et Par Gaarde. hvor der boede
Mænd. som han kjendte personlig, nemlig General Gustav Wedel
og Vicestatholder Høeg (begge i Raadhusgaden). Men Tegningen
er dog af stor Interesse som det eneste Christianiabillede, man
k jr ud er fra den Tid. da Byen var befæstet ved Volde og Grave.
Det er optaget saa at sige i den ellevte Time, for Aaret efter
brændte de vestlige Bydele tilligemed Kirken, som nu opfortes
paa en anden Plads, udenfor den oprindelige Bys Grænser (Vor
Frelsers Kirke), og nogle Aar senere blev Voldene revet ned,
hvorved Byens Udseende blev meget forandret.
Fra Tiden omkring Aar 1700 skriver sig to Christiania-Prospekter1 af
Hollænderen Jacob Coning, der med Understøttelse af Kongen opholdt
sig her i Landet i liere Aar for at male norske Landskaber. De
ud-merker sig ved en sterk Udpensling af alle Detaljer og gjor
Indtryk af at være særdeles paalidelige i Gjengivelsen. Her er
Voldene forsvundet, men Vor Frelsers Kirke ligger endnu skilt fra den
egentlige By ved en bred Voldgrav, som betegner Grænsen mod
Forstæderne.
Aile Billeder af Christiania i det 18de Aarhundrede er taget fra
Ekebergbakken, hvor man havde Byen i hele dens Bredde liggende
for sine Fødder, dengang som Regel i klart Lys, ikke som nu saa
ofte tilsioret af en røgfyldt Dis: tilvenstre Akershus Slot, hvis graa
Mure og træbeplantede Volde speilede sig i Bjørviken, dernæst den
egentlige By med sine retvinklede Kvartaler og Soboderne ved
Havnen i Forgrunden, derefter Vor Frelsers lavtaarnede Kirke paa
en liden Bakke og endelig tilhøire Forstædernes Tage, som i bug-
’ Se det farvetrykte Bilag og under Afsnittet Christianias Bebyggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
