Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den nuværende Prinsens Gade, kaldtes Skjæret. Indenfor Holmen
var en Langgrund, og nogle Aar efter Kartets Optagelse blev den
forbundet med Land ved en ufuldfort Befæstning, som fra Lille
Voldport forte ned til Soen.
Mellem Byen og Hovedtangen vil man finde, at Bjørviken gjør
en dyb Bugt, som naar op mod den nuværende Kirkegade. Nogen
Tid efter Byens Anlæg gjordes et Forsøg paa ved Hjælp af denne
Vik at trække Havnen længer op mod Hjertet af Byen, til Strøget
ved det ældste Torv. I det Øiemed paabegyndtes i 1632
Udgravning af en 12 Meter bred Kanal eller saakaldt „Revier", som skulde
gaa op til den nedre Ende af Kongens Gade (ved Opfostringshuset).
Da en snadan Kanal ogsaa ansaaes nyttig for Akershus, gav Kongen
et Bidrag til dens Udførelse af I 000 Rdl., men 3 Aar efter
Arbeidets Begyndelse blev det nedlagt som „ganske utjenligt”. Kun
Navnet Revieret (af Menigmand kaldet Raveren) minder endnu om
Forsøget. Da den forrige Gaard paa Hjørnet af Kongens Gade og
Bankpladsen („Stabelgaarden”) i 1893 blev nedrevet, stødte man i
Leren under Bygningens Grundmur paa en af runde
Tømmerstokker opfort Brygge, der maaske skriver sig fra dette
Havnearbejde.
I anden Halvdel af det 17de Aarhundrede, efterat
Palissade-befæstningen langs Bjørviken var opgivet, blev Søgrunden ved
Bryggerne sterkt udvidet og bebygget. Nedenfor Dronningens Gade
dannedes efterhaanden 6 nye Kvartaler, hvorved Udstikkerbryggerne
blev meget kortere, men til Gjengjæld blev Bryggepladsen udvidet
til begge Sider ved mindre Udstikkere og en Vindebro, som længst
ude forbandt den søndre med den nordre Brygge, hvor Toldboden
laa. i Nærheden af denne anlagde Admiralitetsraad Gerhard
Tre-schow før 1706 en Skibskran med Kjølhalingsindretning for Far
tøier, hvorfor dette Parti af Bryggen længe gik under Navn af
Kranbryggen.’ Paa Sydsiden af Søndre Brygge laa „Fiskerhullet”,
hvor der handledes med Fisk.
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede var meget heldig for Byens
Handel og Skibsfart. Under den spanske Arvcfølgekrig blev baade
de engelske og hollandske Skibe i stor Udstrækning hindret fra at
komme til Norge, og i disse Aar, da Navigationsakten ikke anvendtes
’ I forrige Aarhundrede blev Navnet forandret til Hjoringbryggcn efter Eieren.
Brandinspektor Hjoring.
11 — Gamle Christiania-Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
