Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rev man ned tiere mellemliggende Roder, og derved lykkedes det
endelig at stanse Ilden, efterat den havde lagt 39 Beboelseshuse og
omkring 60 So- og Pakboder i Aske.
For Bebyggelsen af det brændte Strog bestemtes det, at der ikke
maatte gjertopløres Huse af Træ, og at Søboderne, som havde ligget
meget uregelmæssig, skulde flyttes længer ud og lægges i lige Rader
med et aabent Belte mellem dem og Byens Kvartaler. Derhos
blev det forbudt at opføre noget Bolverk eller lægge Oplag af
Trælast og Ved mellem Søboderne og Byen. Sondre Brygge
gjenop-førtes af Sten paa Flaader, og den nordre Brygge blev omkring
1718 opstivet ved Tilførsel af Sten og Grus. som toges fra St.
Halvardskirkens Mure, der delvis stod igjen efter Oslobranden i
1624, men nu uden Spor af Skamfølelse hos vedkommende
Myndigheder blev nedrevet og brugt til Bryggefyld.
Under den langvarige Krig med Sverige (1709 20) gik det sterkt
tilbage med Christianias Handel og Skibsfart, og Byen, som i 1716
biev besat og brandskattet af Fienden, fik en økonomisk Knæk, som
der skulde mange Aar til at hele. Især led Skibsrederne store Tab ved
Kaperier af de svenske Krydsere, der havde Tilhold i Skjærgaarden
paa Sveriges Vestkyst, hvorfra de med Lethed kunde giøre Udfald
paa forbifarende Skibe i Kattegat og Skagerak. Enkelte Skibseiere
lod derfor sine Fartoier fare under fremmed Elag, ligesom de søgte
at værge sig ved at bevæbne sine Fartoier med Kanoner og forøge
deres Besætning, men dette var kostbart, og saadanne Skibe nod
ingen Toldbegunstigelse, saaledes som de forrige Defensionsskibe,
der nu ifolge en Handelstraktat med Holland af’ 1701 var afskaffet.
Der udrustedes ogsaa fra Christiania nogle Kapere, som gjorde
endel Priser, men Tabet for Skibsfarten var i det hele taget langt
større end Vindingen.’
1 1711 nævnes som Kaperkapteincr fra Christiania or Bragernæs): Didrik
Anclwr (Son af Ankerfamiliens Stamfader her i Landet Erik A ), Hans Andersen
von Gaarden : Forer af Kaperen „Frugtbringende Selskab" med 12 Kanoner og 60
Mands Besætning), Peter Grevenkop, Claus Jørgensen og Bove Nielsen i Forer af
Kaperen „Margrethe" med 12 Kanoner og 30 Mand). 1 1717 var den forsin kjækkc
Optræden under Carl XJt’s Beleiring af Akershus bekjendte Johan Hcitman
Kaper- eller saakaldt Kommis-Kaptein paa Skibet „Engelen Michael", 2*18 Læster,
med 24 Kanoner.
I August 1720 havde Tordenskjold 2 Skuder i Fart paa Christiania, nemlig
Hukkerten „Lykkens Post" paa 16 Kommercelæster, fort af Kaptein Anders Iversen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
