Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retstilstand.
263
vist sin Uduelighed til saadant, Amtmændenes
Slaphed i Retspleien var selv et Udslag af samme
Ulydighed. Derfor burde nu hun og Johan Adolph i
Forening tage fat, og idet de hævdede Straffeloven i
sin Strænghed, ikke mindst rette den mod selve
Adelen og dens Spidser, Amtmændene. I et og
samme Aandedræt vilde de herved kjæmpe for
Arveret, for Fyrstemagt og Rettens Pleie.
Og Amtmændene lode sig let ramme. Vel vare
de ikke ligefrem Landeveisrøvere, Mordbrændere og
Indbrudstyve; naar de begik Drab, var det kun fordi
hos dem som hos alle Andre Kaarden sad løs og
Blodet blev hedt, naar det spædtes med Vin. Sligt
tog fornuftigvis Ingen altfor nøie. Men hvad
Enkedronningen tog nøie og ifølge baade sin Natur og
sit grundige Studium af Lensregnskaberne lagde den
største Vægt paa, var, at de toge sig for stor en
Fordel af Lenene. Sligt var Bedrageri mod Kronen,
Majestætsforbrydelse. Naar f. Ex. Statholderen af
Segeberg Amt kun betalte 3500 Daler aarligt, medens
det indbragte 12000 Daler, saa var dette aldeles
utilbørligt. Alene af Kalkgruben dér havde han ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
