Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Over Oceanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod St. Paul. Nu vandrer vi et Øjeblik den samme Vej,
sér igen de kendte skæggede Ansigter, de skummende
Ølkruse, de sladrende unge Piger, de glade, pludrende
Smaaborgere, og gennem Varietéernes aabne Døre Sangerinderne
med de blinkende Barme. Aa, at blive her en Stund og —
men lad os ikke glemme, vi skal til Vestindien!
Paa Kaffedamperen „Bavaria“ er Kaptejnen travlt
beskæftiget med Postsækkene, og vredt udslynger
Styrmændene uforstaaelige Kommandoer til Matroserne, som
løber hid og did i vild Forvirring, indtil pludselig Skibets
gamle Skrog midt i Forvirringen begynder at vride sig og
ømme sig, thi Afskeden er for Haanden. Bolværkerne
glide fra os. Kvinder og Børn, som staar derinde, vinker
ud mod Skibet, og rundt om mellem Master og Skorstene
afbryder Matroserne deres Arbejde og gengælder
med en Haandbevægelse og et vemodigt Blik Kærestens og
Hustruens Farvel.
Hurtigere og hurtigere glider Vestindiedamperen med
faldende Flod ned ad Elben. Derinde langs med de
lysegrønne Flodbredder ligger Villaerne i Solskinnet, og paa
Elbvejen kører Hamborger Droskerne om Kap med os ud
til Restaurationerne ved Blankenese. Nu sejler vi forbi
Glückstadt, og Flodbredden bliver fladere og fladere og
tilsidst næsten øde. Ved Brockdorff forlader vi de sidste
Huse —
Foran et Hus flagrer der noget Hvidt, og gennem
Kikkerten ser vi, at en Kvinde, klædt i Sorg, holder dette
Hvide i sin Haand, og af en Matros hører vi, at hun hver
Gang denne Damper er for Udgaaende staar paa samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
