Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Over Oceanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
magelige Flugtstole, medens Skibet styrer videre ind i det
solopfyldte Rum, kærtegnet af den varme Vind. Vi sejler
i Passaten —
Og gid vi maatte sejle der til evig Tid! Om Morgenen,
naar Solen stiger op af Havet, aander vi i en Luft af
Purpur, saa fyldes Rummet over os med hvide Flammer,
og om Aftenen, naar det røde Ildlegeme synker ned i
Vestens Vande, frembyder Himlen det vidunderligste Spil
af Farver, indtil disse giver Plads for Mørket og for
Stjernerne, der forvandler Universet til et blændende Feeri.
Da føler man et usigeligt Velvære strømme gennem
alle Porer. Man er til Mode som et Barn, der drømmer,
og alle, ogsaa Anarkisten, glemmer Jorden og Verdens
Ødelæggelse i 14 Dage.
Indtil det endelig en Nat hænder, at der bliver Uro
paa Kommandobroen. Kaptejnen hentes op og overtager
Vagten. Man har fra Udkigget set det første Fyr.
Det er en lille Ildprik, der et Par Timer senere staar
i Horisonten som en funklende Stjerne. Og af den
tiltagende Hede og af en vis krydret Duft mærkes det, at
vi er under Land.
Det er hen mod Morgen, og den funklende Stjerne
blegner og bliver borte for den frembrydende Sol, der,
førend den er synlig, spreder lange, fine Nordlysstraaler
over Himlen.
Og i det fine Dagslys ser vi nu en lille grøn Ø. Den
stiger frem af Morgendæmringen, først som en blaalig
Taage, saa med alle Omridsene af de grønne Høje, og
ondelig saa tydeligt, at man skimter Sukkermarkerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
