Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vetindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bør man tale saa lidt som muligt, thi noget godt kan man
dog ikke vente sig fra de Egne. Vestindien er en bundløs
Sæk, hvori vi kaster vore Penge, uden at man saa meget
som kan finde ud af Regnskaberne. Saadan noget som
„Orkanlaan“ lyder helt underligt paa en dansk Finanslov.
Gud fri os for St. Thomas og St. Croix! Med St. Jan er
der dog en svag Mulighed for Redning. Den er snart
en ubeboet Ø.
Dette er, hvad man kunde kalde for den gængse
Rigsdagsopfattelse.
Men jævnsides denne findes en folkelig, poetisk
Forestilling om de fjerne Øer. En Forestilling, der er næret
gennem hjemvendte Vestindiefareres Fortællinger om de tre
grønne Antiller, der hviler ude i det blaanende Ocean,
om Briggen med de bugnende hvide Sejl, der stævner hjem
med Sukker, Kaffe, Indigo, Ananas, Skildpadde og Tobak,
og om den vestindiske Soldat, der fra sin ensomme Post
ved Fortet længselsfuld stirrer ud over Havet efter Skibet.
Det er denne Forestilling, vi gør Regning paa, naar
vi i det Følgende fører Læseren om paa de vestindiske
Øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
